Transportudvalg så på tog og transportløsninger
Torsdag 14. juni 2018 kl: 11:35
Af: RedaktionenSyv medlemmer af Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg besøgte Berlin og München i dagene 6. - 8. juni. Temaerne for turen var Femern Bælt-forbindelsen, fremtidens tog og innovative transportløsninger
![]() |
Formålet med besøget i Berlin var at fortsætte dialogen om Femern Bælt-forbindelsen. Udvalget mødtes blandt andre med det nye Transportudvalg i den tyske Bundestag (Forbundsdagen) og en repræsentant for den nye forbundsregeringens nye transportminister. På møderne drøftede udvalget status for arbejdet med Femern Bælt-forbindelse, forventninger til fremdriften og betydningen af forbindelsen både lokalt og i et europæisk perspektiv. Møderne gav endvidere mulighed for at drøfte Jylland-skorridoren, erfaringer med større infrastrukturprojekter i Danmark og Tyskland, tungvognskontrol, EU’s mobilitetspakke og dansk cykelpolitik.
I München besøgte udvalget Siemens’ lokomotivfabrik, der indtil videre skal producere 26 Vectron-el-lokomotiv til DSB. De nye lokomotiver sættes i drift i Danmark fra 2021 og frem og skal primært køre i den sjællandske regionaltrafik.
Vectron-el-lokomotiver er allerede i drift i en række lande i Europa - eksempelvis Tyskland og Finland.
Hos BMW indhentede udvalget viden om BMW’s arbejde med elbiler og selvkørende biler. Udvalget besøgte endelig IBM Watson, for at høre om IBM´s arbejde med Internet of Things, samt Digital Mobility Hub, der er et verdensførende samlingspunkt for nye idéer, koncepter og udveksling inden for mobilitet og digitalisering.
Følgende medlemmer af Folketingets Transportudvalg deltog i turen, der havde et budget på 117.000 kroner:
- Rasmus Prehn (S)
- Magnus Heunicke (S)
- Lennart Damsbo-Andersen (S)
- Henrik Brodersen (DF)
- Louise Schack Elholm (V)
- Kristian Pihl Lorentzen (V)
- Villum Christensen (LA)
Ud over politikerne fra udvalget, var der også deltagere fra Femern A/S, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet samt Udenrigsministeriet.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Midtjysk busselskab er kørt til rekonstruktion
- Billet til 15 kroner skal gælde for alle til alle busser og letbanetog
- Budgetforlig i Aarhus skal give forbedre fremkommeligheden for alle trafikanter
- Hvad kan få gymnasieelever til at tage cyklen
- En ombygget container står klar til cykler i Hedensted
- 55-årig mand cyklede ud for an et tog
- Tre unge drenge kastede sten mod S-tog
- Specialfartøj er testet og klar til tunnelelement med kælder
- August lå på samme lanemeter-niveau som sidste år
- Hvordan sikrer vi god kollektiv mobilitet på landet
- På banen til Sønderborg nåede to det ikke sidste år...
- Kampagne skal få gående, cyklister og bilister til at respektere signaler og bomme
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)





