Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
BOSCH-KONCERNEN:

Syntetiske brændstoffer kan ændre CO2 til et råstof

Tirsdag 22. august 2017 kl: 18:00
Af: Redaktionen

Bosch-undersøgelse viser, at der er et stort potentiale for at reducere CO2-emissionen ved at bruge bæredygtig elektricitet til at få brint og CO2 til at gå sammen og blive til flydende brændstof til biler. Koncernchef Volkmar Denner hos Bosch mener, at forbrændingsmotoren - enten diesel eller benzin - kan blive CO2-neutral med meget begrænset om slet intet udslip af sod

Indtil for få år siden var en CO2-neutral forbrændingsmotor noget, man kun kunne drømme om. Nu kan det snart blive en realitet. Hemmeligheden ligger i syntetiske eller CO2-neutrale brændstoffer, hvis produktionsproces binder kuldioxid (CO2) til brint (H2). Derved bliver drivhusgassen CO2 til et råstof, som kan indgå i en kemisk proces, der som slut-produkt ender med syntetisk fremstillet benzin, diesel eller naturgas. Den kemiske proces kan komme i gang ved hjælp af elektricitet fra vedvarende energi. 


- De syntetiske brændstoffer kan efterfølgende gøre benzin- og dieseldrevne biler CO2-neutrale og derved yde et markant bidrag til begrænsning af den globale opvarmning, siger koncernchef Volkmar Denner hos Bosch. 


Eksperter fra Bosch har sat tal på det bidrag, der kan opnås alene i den europæiske bilflåde:


Inden 2050 kan brugen af syntetiske brændstoffer som supplement til elektrificering spare op til 2,8 gigaton CO2 eller 2.800.000.000.000 kg CO2 . Det er tre gange Tysklands CO2-udslip i 2016.


Sodfattig forbrænding reducerer omkostningerne af udstødningsgasbehandling
Et blik ud over Europas grænser viser, hvor nødvendigt det er at reducere emissionen i trafikken yderligere. Hvis klimamålene fra klimakonferencen i Paris i 2015 skal nås, skal CO2-udslippet fra vejtrafikken reduceres med 50 procent over de næste fire årtier, og med mindst 85 procent i industrilandene. 


- For at nå fremtidens klimamål er der behov for andre intelligente løsninger ud over elektromobilitet, siger Volkmar Denner. 


For selvom alle biler en dag kører rent elektrisk, vil flyvemaskiner, skibe og selv lastbiler stadig hovedsagelig køre med brændstof. CO2-neutrale forbrændingsmotorer, der kører på syntetiske brændstoffer, er ifølge Bosch derfor en meget lovende vej at udforske - også for personbiler. Desuden kan syntetiske brændstoffer designes således, at de praktisk talt forbrænder uden sod. Derved kan omkostningerne til udstødningsgasbehandling reduceres.


En anden central fordel ved syntetisk fremstillede brændstoffer, der produceres ved hjælp af bæredygtig energi, er, at det eksisterende tankstationsnetværk fortsat kan anvendes. Det samme gælder den eksisterende ekspertise, når det gælder forbrændingsmotorer. Og selvom elbiler bliver markant billigere i de kommende år, kan det være umagen værd at udvikle disse brændstoffer. Bosch har beregnet, at en hybridbil drevet med syntetiske brændstoffer op til en distance på maks. 160.000 km kan være billigere end en langdistanceelbil, afhængig af den anvendte type vedvarende energi.


Det nuværende tankstationsnetværk kan udnyttes, ingen omstilling af gamle køretøjer
Rent teknisk er det allerede muligt at fremstille syntetiske brændstoffer. Hvis den anvendte elektricitet er genereret fra vedvarende energi (og dermed CO2-fri), er brændstofferne klimaneutrale og meget alsidige. Hydrogen (H2), der fremstilles i begyndelsen, kan anvendes til at drive brændstofceller, mens de brændstoffer, der er dannet efter yderligere proces, kan anvendes til at drive forbrændingsmotorer eller flyturbiner. 


Pilotprojekter til kommercialisering af syntetisk diesel, benzin og gas er for øjeblikket undervejs i Norge og Tyskland. Da syntetiske brændstoffer desuden er kompatible med den eksisterende infrastruktur og motorgeneration vil det tage langt mindre tid at opnå en høj grad af gennemslagskraft på markedet end at elektrificere den eksisterende bilflåde. Heller ikke for førere af ældre biler vil noget ændre sig, da klassiske biler stadig vil køre på syntetisk benzin - med hensyn til kemisk struktur og grundlæggende egenskaber er det stadig benzin.


Mere om syntetiske brændstoffer

Hvad skal der ske, inden syntetiske brændstoffer slår igennem?

Store anstrengelser er trods alt stadig nødvendige, inden syntetiske brændstoffer slår igennem. Bearbejdningsteknikken er stadig dyr, og der er kun få testanlæg. Det tyske ministerium for økonomi og energi støtter derfor syntetiske brændstoffer som en del af sit initiativ “Alternative energies in transportation” . Den stigende tilgængelighed og faldende priser for elektricitet fra vedvarende energi vil også fremskynde den udbredte anvendelse af disse brændstoffer. 

Hvordan fremstilles syntetiske brændstoffer?
Syntetiske brændstoffer fremstilles udelukkende ved hjælp af vedvarende energi. I første trin fremstilles der brint af vand. Kulstof tilføjes for at fremstille et flydende brændstof. Dette kulstof kan udvindes af industriprocesser eller sågar med filtre fra luften. Ved at kombinere CO2 og H2 får man det syntetiske brændstof, der kan være benzin, diesel, gas eller kerosin. 

Hvor dyrt vil brændstoffet være?
For øjeblikket er det en kompleks og kostbar proces at fremstille syntetiske brændstoffer. Men en produktionsstigning og gunstige elpriser kan be tyde, at syntetiske brændstoffer bliver markant billigere. Aktuelle undersøgelser tyder på, at selve brændstoffet (ekskl. skat) på lang sigt vil koste mellem 1,00 og 1,40 euro pr. liter.


Hvad er forskellen mellem syntetiske brændstoffer og biobrændstoffer?
Syntetisk brændstof betyder, at vi ikke står med et valg om råmaterialet skal blive til brændstof til forbrændingsmotorer eller mad på middagstallerkenen. Og hvis der anvendes vedvarende energi, kan syntetisk brændstof fremstilles uden de volumenbegrænsninger, der kan forventes ved produktion af biobrændstof pga. faktorer som mængden af tilgængeligt landbrugsland.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Nyt samarbejde skal hjælpe flere tunge el-køretøjer ud på vejene
- En tredie færge over Øresund sejler mod en elektrisk fremtid
- Tysk busmagasin fik ledbusser linet op til test
- Fredag 3. maj 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Godstog kørte med trailere fra terminal i Hirtshals
- Færdselsstyrelsen udsender vejledning om indplacering af lastbiler i CO2-emissionsklasser
- Færgerederi sælger hurtigfærge fra 1998
- Batteri-elektrisk lastbil kan komme i stødet på kort tid
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Danmarkshistoriens største havvindsudbud er sat i gang

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst