Lavprisflyselskab lander 2016 med et resultat på 1,1 milliarder norske kroner
Torsdag 16. februar 2017 kl: 19:58
Af: RedaktionenGlobal ekspansion med nye rutelanceringer, fyldte fly og fortsat flådefornyelse bidrog til, at det norske flyselskab, Norwegian, kunne flyve ud af 2016 med et resultat, der er det hidtil bedste i selskabets historie
Årsresultatet var på 1.135 milliarder norske kroner. Gennem hele året rapporterede Norwegian en meget høj belægning, som på årsbasis var 88 procent.
Årsresultatet i 2016 endte på 1.135 milliarder norske kroner, mens driftsresultatet (EBIT) blev på 1.820 milliarder norske kroner. Resultatet var stærkt påvirket af Norwegians internationale vækst - særligt på de interkontinentale ruter samt i Spanien og Storbritannien. Samtidig øgede selskabet sine markedsandele i alle de nordiske hovedlufthavne.
Norwegian’s omsætning kom op over 26 milliarder norske kroner, hvilket var en vækst på 16 procent i forhold til 2015. Der blev indsat 21 fabriksnye fly i trafik i løbet af 2016, hvilket bidrog til en kapacitetsvækst på 18 procent. Belægningen steg på årsbasis med 1,5 procentpoint til 88 procent. I alt fløj Norwegian med 29,3 millioner passagerer i 2016, hvilket var en stigning på 14 procent i forhold til 2015.
- Vi går ind i 2017 med ambitionen om at styrke fodfæstet i de etablerede markeder, men samtidig udvide rutenettet i helt nye områder. I løbet af 2017 vil 32 nye fly blive sat i trafik, herunder ni 787-9 Dreamliner. Vi vil lancere mere end 50 nye ruter og rekruttere mere end 2000 nye kollegaer over hele verden, siger koncernchef i Norwegian, Bjørn Kjos.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Lufthavn ved Aalborg havde fremgang i april
- Resultatet efter første kvartal var et plus på knap 2,5 milliarder kroner
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |