Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Oktober kørte ind som den næstbedste måned i historien om trafikulykker

Torsdag 20. november 2014 kl: 13:57
Af: Redaktionen

Ti mennesker mistede i oktober livet i trafikken på de danske veje. Det er det næstlaveste antal for en måned i den tid, der er blevet ført statistik på området. Kun marts i år har ligget lavere. Her omkom otte mennesker i trafikulykker

Oktobers resultat på ti omkomne er en markant forbedring i ulykkestallene på blot få år. I oktober 2008 - for seks år siden - lå antallet på 40 dræbte. Set i forhold til oktober sidste år, hvor antallet af omkombe lå på 20, er der tale om en halvering.


Dårligt vejr kan have spillet positivt ind
Ifølge projektleder Stig Hemdorff fra Vejdirektoratet kan vejrliget i oktober have haft en positiv indflydelse på antallet af dræbte i trafikken.


- Det specielle ved oktober i år er, at der alene har været dræbte i starten og slutningen af måneden. Hvad skete der i midten af måneden? Det var her, at vi havde en periode med ekstrem regn. Det var så voldsomt, at nogle veje direkte blev lukket eller faktisk skyllede helt væk, siger han og fortsætter:


- Sådanne ekstreme forhold påvirker især hastighederne i nedadgående retning, hvilket igen har en positiv indflydelse på antallet af dræbte. Trafikken har givet også været lavere, især blandt de lette trafikanter.


Også antallet af tilskadekomne var dalende og landede på det laveste antal set over de seneste 10 år.


Med tallene fra oktober ligger tallet for omkomne i trafikken på 141 dræbte i år indtil nu. Gennemsnittet pr. måned har ligget på omkring 14 dræbte for hele året. Holder niveauet i de to sidste måneder, kan tallet komme tæt på resultatet fra 2012, som med 167 dræbte var det hidtil bedste år i trafikhistorien målt på antallet af omkomne mennesker.


Fakta:
Vejdirektoratet opgør hver måned de foreløbige tal for antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Statistikken dækker over et grundigt analysearbejde, der hjælper Vejdirektoratet og andre myndigheder med at blive klogere på faktorerne bag ulykkerne og udføre deres løbende trafiksikkerhedsarbejde.


Oktober​2014​2013
Ulykker
Med personskade​247259
​Alene materiel skade744732
I alt991991
Personskader
Dræbte​1020
Tilskadekomne​276280
I alt286300
  
For 2014 er tallene er baseret på en beregning ud fra de foreløbige og endelige indberetninger af trafikulykker fra politiet. Derfor kan tallene kun vises på landsplan. Tallene for 2013 er endelige oplysninger. (Tabel og Kilde: Vejdirektoratet)





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rederikoncern fragtede mere gods og flere passagerer i april
- Aalborg-virksomhed kører ud med syv-akslet vogntog
- Vejdirektoratet vil teste støjreducerende asfalt fire steder i landet
- Politiet kontrollerede 130 tunge køretøjer - halvdelen udenlandske - og skrev 39 sager
- Vognmand er daffet hjem til Herfølge med fire-akslet asfalttiptrailer
- Fejedreng blev lastvognsmekaniker - og vinder af pris
- Fribredden over Lillebælt bliver reduceret et par uger i maj
- Vognmand tog to-akslet trækker med sig til Møn
- Tiderne skifter - maskiner i Limfjordshavn skifter til el
- Nyt samarbejde skal hjælpe flere tunge el-køretøjer ud på vejene
- Landets veje lægger asfalt til mange køer
- En tredie færge over Øresund sejler mod en elektrisk fremtid

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst