Hovedvejstrafik ved Ribe skal køre over midlertidig militærbro
Onsdag 15. maj 2024 kl: 13:52
Af: RedaktionenTo broer over Ribe Å. (Foto: Vejdirektoratet)
Tirsdag i næste uge går Vejdirektoratet's entreprenør i gang med at renovere broen, som fører Rute 11 over Ribe Å. I første omgang bliver trafikken flyttet over på en midlertidig militærbro, som er blevet monteret hen over vinteren. Umiddelbart derefter går selve broarbejdet i gang
Broen over Ribe Å på Ringvejen, rute 11, skal igennem en større renovering, hvor der skal ny fugtisolering på brodækket, nyt autoværn, nye kantbjælker og til sidst ny asfalt. Renoveringsarbejdet vil stå på til midten af september.
Udover at levetidsforlænge broen sikrer renoveringen broens bæreevne til fremtidens forventede trafik og til opklassificering af tungvognsvejnettet og erhvervslivets transporter generelt i Esbjerg Kommune.
Trafikken flytter over på militærbro
For at sikre trafikafviklingen og sikkerheden for vejarbejderne på stedet bliver trafikken flyttet over på en midlertidig bro. Den midlertidige bro er blevet bygget af Forsvarets Ingeniørregiment i løbet af januar og februar i år.
Militærbroen kommer fra Ingeniørregimentet ved Skive Kaserne, og med opgaven i Ribe fik ingeniørtropperne blandt andet trænet at bygge midlertidige broer.
- Ved at have en alternativ bro kan arbejdet udføres hurtigere og med så få trafikgener som muligt, idet trafikken i hele renoveringsperioden kan opretholdes på strækningen i begge retninger. Samtidig får vores entreprenør også mere plads til selve brorenoveringen og større sikkerhed, fordi de ikke skal arbejde tæt på trafikken, siger Inge Birkegaard Damsgaard, der er projektleder i Vejdirektoratet.
Hastighedsgrænsen over den midlertidige bro bliver 50 km/t.
Området bliver ryddet efter endt brorenovering. Den midlertidige vej, spunsvæggene og den midlertidige bro bliver fjernet i efteråret og eventuelt også i foråret 2025. Det afhænger af, hvor vådt området bliver i efteråret.
Derefter bør det grønne hurtigt være tilbage og sporerne efter den midlertidige løsning er væk.
Ommen A/S er entreprenør på opgaven.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Ny generation af sikkerhedssystemer skal beskytte fodgængere og cyklister
- Nye servicedirektør fisker fred og ro og gode oplevelser
- Vognmandsfirma i Glamsbjerg kørte med overskud for to år siden - nu er firmaet kørt i skifteretten
- Partnerskab mellem arbejds-givere og arbejds-tagere skal sætte det lange lys på transportbranchen
- Virksomhed med mange forskellige aktiviteter kører ud med tre-akslet gardintrailer
- Logistik-koncern skifter ud i ledelsen
- Specialtransportvirksomhed har fået to trækkere til tunge opgaver
- Militærbro ved Ribe er pillet ned og sendt tilbage til kasserne
- Tre-akslet påhængsvogn med bagtip er med stor kasse
- Uddannelsescenter kører med elektrisk lastbil som skolevogn
- Stjålne bil-dele fra Tyskland blev fundet i Bulgarien
- Tørhavn i Trekantområdet skal udvides igen
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |