Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Roskilde Lufthavn er blevet kåret til bedste business lufthavn

Mandag 1. februar 2016 kl: 10:43
Af: Redaktionen

Magasinet European Business News har kåret Roskilde Lufthavn, der er en del ag Københavns Lufthavne a7S, ti lden lufthavn, hvor direktører og forretningsfolk fra Europa, Rusland og Mellemøsten får den bedste service, når de rejser til møder i private business jet


Roskilde Lufthavn har gennem flere år ligget blandt de ti bedste blandt 400 andre business lufthavne i Europa, Mellemøsten, Rusland og Afrika.


- En placering i top 10 har været et fantastisk resultat for Roskilde. Så vores placering i år som den bedste er ganske enkelt verdensklasse, siger lufthavnschef Lars Lip.


Roskilde tilbyder udover personlig service, vip-lounge, hurtig check-in og ankomst også en masse ekstra som for eksempel værksteder, hvilerum for besætninger og gode og skarpe priser på brændstof.


18.000 business operationer
Hvert år lander og letter 18.000 private business jet-maskiner fra lufthavnen seks kilometer uden for Roskilde.


- Noget af det nye, vi tilbyder kunderne, er at blive kørt nærmest direkte til flyet, fremhæver Lars Lip som et eksempel på, at det er god service, der gør den store forskel for den lille lufthavn.


- Vores terminal og faciliteter, kan jo ikke rigtig matche konkurrerende business lufthavne som for eksempel Farnborough, München eller Geneve. Så vi har satset ekstra skarpt på god og personlig service - og det har vores dedikerede personale virkelig leveret, siger lufthavnschef Lars Lip.


Succes for Roskilde
På rådhuset i Roskilde kalder borgmester Joy Mogensen(S) kåringen vigtig for kommunen og hele regionen.


- Det er rigtig godt gået, at Roskilde Lufthavn er nummer ét, når det kommer til at give en god service til forretningsfolk på farten. Erhvervslivet I Roskilde Kommune har brug for både investeringer udefra og en nem og hurtig adgang til eksportmarkederne. Det er derfor vigtigt, at vores lokale lufthavn leverer varen. Og det gør den nykårede verdensmester, siger Joy Mogensen.


Uhøjtidelig stemning og høj service
Det er businessjet piloterne fra tre verdensdele, der har rated lufthavnen. En af de tilfredse kunder er General Manager Carsten Vistisen fra Joinjet.


- Roskilde har en fleksibilitet, der adskiller sig fra mange af de andre lufthavne, vi kommer i. Vi kan vælge, om vi vil have den lille eller store handling-pakke, alt efter hvad behovet er. Det er meget hurtigt og effektivt at komme gennem lufthavnen og stemningen er afslappet, venlig og imødekommende. Det betyder meget for piloterne, at de kan slappe af, når de er der og oplever stedet som uhøjtideligt samtidig med, at serviceniveauet er højt, siger Carsten Vistisen. 


Skaber 300 arbejdspladser
Fra oprindeligt at skulle have været en lufthavn med ruteflyvninger, er Roskilde Lufthavn i stedet udviklet til en business lufthavn - og et godt hjemsted for privat- og skoleflyvninger.


Selve virksomheden Roskilde Lufthavn har 36 ansatte. Dertil kommer cirka 25 virksomheder med omkring 300 ansatte.


- Vi er på den måde en af Sjællands større, private arbejdspladser, siger lufthavnschef Lars Lip.


Fakta om Roskilde Lufthavn:
  • Lufthavnen har 36 medarbejdere og huser cirka 25 virksomheder med 300 ansatte
  • Ejes af Københavns Lufthavne A/S
  • Kåret til bedste business-lufthavn i Europa, Mellemøsten, Afrika og Rusland i 2016 i kategorien FBO - Fixed-Based Operator (håndtering af business jet)
  • 68.000 operationer sidste år med især privat-flyvninger, skole-flyvninger og helikopteroperationer
  • Hjemsted for en række flyskoler. som leverer piloter til såvel fly som helikoptere
  • Redningshelikopteren EH 101 - Search And Rescue beredskabet Eskadrille 722 har base i Roskilde




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn ved Aalborg havde fremgang i april
- Resultatet efter første kvartal var et plus på knap 2,5 milliarder kroner
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst