Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Statoil skal levere biobrændstof til SAS

Onsdag 19. november 2014 kl: 12:51
Af: Redaktionen

Det skandinaviske flyselskab SAS har, ligesom Lufthansa Group og KLM, indgået aftale med Statoil Aviation om fast leverance af biobrændstof i Oslo Lufthavn. SAS var fornylig i luften med iblandet biobrændstof på en flyvning fra Trondheim i Norge og Arlanda i Sverige. Med Statoil-aftalen markerer SAS sit samfundsansvar og reducerer klimapåvirkende udslip

Statoil Aviation vil gennem aftalen, som er indgået med Avinor og SAS, Lufthansa og KLM, levere 2,5 millioner liter biobrændstof til tankanlægget i Oslo Lufthavn. De mange liter flybrændstof rækker til cirka 3.000 flyvninger mellem Oslo og Bergen med 50 procent iblanding af biobrændsel og betyder, at Oslo Lufthavn er verdens første hovedlufthavn til at tilbyde faste leverancer af biobrændstof, som en del af den daglige operative drift. Leverancerne begynder i marts næste år.


- SAS har i over ti år arbejdet på at fremskynde kommercialiseringen af vedvarende brændstoffer, så denne aftale er et vigtigt skridt mod konkrete initiativer for bæredygtig luftfart, siger koncernchef Rickard Gustafson, SAS.


SAS har gennem en kontinuerlig fornyelse af flyflåden og et omfattende miljøeffektiviseringsarbejde i luften og på jorden reduceret den totale CO2-udledning fra flyselskabet med cirka 13 procent siden 2005. I samme periode er produktionen øget betydeligt. Ifølge SAS er selskabet det første og eneste selskab i Skandinavien, som kun har Next Generation jetfly i sin flåde. Fra næste år vil SAS løbende få leveret de mest brændstofbesparende flytyper til kort- og langdistance: Airbus 330 Enhanced, Airbus 320 Neo og derefter Airbus 350 Extra Wide Body.


- Når vi investerer i den nyeste teknologi i luften, så bidrager det til at reducere udslip. Men skal vi reducere flyets negative påvirkning på miljøet hurtigere og langt mere markant, så er leverancen af biobrændstof også en vigtig del at få på plads, siger Rickard Gustafson.


SAS har ambition om at bruge biobrændstof i endnu større grad de kommende år. Forventningen er, at biobrændstof snart kommer til at blive konkurrencedygtigt i forhold til fossilt alternativ. Det kræver dog en omfattende miljø- og afgiftspolitik fra myndighederne, som tager hensyn til, at luftfarten er en kollektivtransport i en international hård konkurrence med små økonomiske marginer.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn ved Aalborg havde fremgang i april
- Resultatet efter første kvartal var et plus på knap 2,5 milliarder kroner
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst