Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
LEVERANDØR AF SIGNAL-SYSTEM:

Signalprogrammet har nået en milepæl med succes

Tirsdag 17. december 2019 kl: 10:56
Af: Redaktionen

OPDATERET: Det nye signal-system med en fuld ERTMS-løsning blev sat i drift i denne uge på strækningen mellem Roskilde og Køge. Strækningen er udrustet med både ERTMS langs skinnerne, signaludstyr i togsættene og et fuldt integreret trafikstyringssystem fra Alstom. Strækningen er lidt over 20 kilometer lang og togflåden, der kører på strækningen, består af 12 tog eget af DSB

Danmark er i gang med at erstatte det nuværende signalsystem med ETCS niveau 2 baseline 3 for at øge kapaciteten og reducere forsinkelser. Banedanmark er den første ejer af jernbaneinfrastruktur i Europa, som implementerer systemet på national skala. Alstom peger på, at åbningen af strækningen markerer en betydelig milepæl for det danske signalprogram, som Banedanmark styrer.


- Vi er ekstremt stolte over at have leveret denne milepæl til udrulningen af det danske signalprogram. Alstom har leveret det fulde digitale system og bidrager med et mere effektivt jernbanesystem, der giver mulighed for større kapacitet og samtidig garanterer det højeste niveau af sikkerhed, siger Emmanuel Henry, der er administrerende direktør i Alstom Danmark.


Alstom udskifter det eksisterende signalsystem i Østdanmark med ERTMS på omkring 800 kilometer jernbanespor i alt. Indtil videre har Alstom udrustet over 100 kilometer skinner med ERTMS-løsningen. I forbindelse med de officielle testkørsler på Danmarks første højhastighedsbane fra København til Ringsted i november sidste år, satte Alstom en ny dansk fartrekord for tog på 255 km/t med det nye signalsystem i brug.


Alstom har også en kontrakt på at udruste hele den danske togflåde bestående af omkring 350 tog med Atlas On-Board-system. 20 procent af flåden er allerede blevet udrustet, og flere operatører - eksempelvis DSB, Arriva og Nordjyske Jernbaner - kører kommerciel drift med det nye ERTMS-system installeret på togene. På strækninger hvor ERTMS endnu ikke er blevet installeret på skinnerne, kører togene med et midlertidigt ældre system, som Alstom har installeret.


Alstom’s leverancer inkluderer også det nationale trafikstyringssystem, som udfører planlægningen af rejserne på tværs af alle strækninger i hele Danmark, både dem med og dem uden ERTMS. Systemet indebærer en række avancerede funktioner særligt udviklet til hovedstrækningerne, hvilket gør det til den første af slagsen i verden.


Med 15 års erfaring med at sætte det digitale signalsystem ERTMS niveau 2 i drift, er Alstom banebryder i både udvikling og implementering. Med projekter i 30 lande har Alstom installeret knap 40 procent af det ERTMS Level 2, der er installeret langs skinnerne i Europa, og har derudover udrustet over 8.000 tog af 200 forskellige typer med Atlas On-board ERTMS-løsningen. Atlas er en skalerbar løsning, som kan blive tilpasset mange typer af trafikale og operationelle behov: passagerer og gods, højhastighed eller regional.


Fakta om det nye signalsystem:
  • Banedanmark er i gang med at skifte de gamle signalanlæg i Danmark med et nyt moderne, it-baseret signalsystem ERTMS (European Rail Traffic Management System)
  • Signalsystemet tages i brug i resten af Danmark frem mod senest 2030

De næste strækninger forventes at være: 
  • Struer-Thisted (2020)
  • Langå-Struer-Holstebro (2021)
  • Køge-Næstved og Næstved-Rødby (2021)





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Danmarks største containerhavn øgede sin markedsandel
- Resultatet efter første kvartal var et plus på knap 2,5 milliarder kroner
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Der er behov for styrket samarbejde
- Banedanmark skal undersøge tre mulige linieføringer
- Broarbejde blev beskyttet for vind og vejr
- Starten af året har budt på mange tog til tiden
- Tog mellem Silkeborg og Herning er stadig aflyst
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet
- Tog er aflyst mellem Silkeborg og Herning i weekenden og mandag - måske længere

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst