Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lufthavn på Als udvider ledelsen

Fredag 15. marts 2024 kl: 10:37
Af: Redaktionen

Henrik Hynding Paulsen er ansat som Head of Operations i Sønderborg Lufthavn og tiltræder sin nye stilling 1. april 2024. Henrik Hynding Paulsen, der kommer fra en stilling som afdelingsleder hos Skyways Technics, har over 22 års erfaring indenfor dansk og international flyindustri. Fremover vil han, som Head of Operations, indgå i lufthavnens ledelse og styrke den faglige organisation

Baggrunden for at ansætte Henrik Hynding Paulsen som Head of Operations er, at man hos Sønderborg Lufthavn har store ambitioner og derfor ønsker at mande yderligere op.


Sønderborg Lufthavn har blandt andet sat gang i modernisering og nyetablering af bygninger og lufthavnsområde, hvor der i løbet af de næste tre år bliver moderniseret for over 200 millioner kroner, hvilket er den største investering i en indenrigslufthavn i Danmark i nyere tid.


Sideløbende hermed forfølger ledelsen af lufthavnen en masterplan, der skal øge antallet af passagerer og realisere potentialerne i et stærkt lokalt netværk rundt om lufthavnen, der er ejet af Bitten & Mads Clausen Fond og Sønderborg Kommune.


Lufthavnens visioner har blandt andet betydet, at man 15. februar i år bød en ny direktør velkommen i form af Jákup Sverri Kass, der skal realisere og eksekvere en ny kommerciel strategi, der har som mål at styrke det erhvervsmæssige og kommercielle fokus.


Med ansættelsen af Henrik Hynding Paulsen som Head of Operations får lufthavnen tilført faglige kompetencer indenfor organisationsdrift, der er nødvendige for at realiserer de udvidelser og udviklingsplaner man står overfor.


- Henrik Hynding Paulsen har den solide faglige erfaring, og organisatoriske mindset og tekniske viden, som er nødvendig for at drive Sønderborg Lufthavn fremad. Vi er lykkedes med at tiltrække en meget kompetent person. Henrik Hynding Paulsen har erfaring fra det private erhvervsliv, og dertil organisatoriske viden og knowhow i forhold til at styrke og udvikle lufthavnen, siger direktør i Sønderborg Lufthavn, Jakúp Sverri Kass.


Der er i dag omkring 30 medarbejdere i Sønderborg Lufthavn, og lufthavnen havde i 2023 ca. 55.000 passagerer igennem terminalen. Det er lufthavnens ambition at nå op til 150.000 rejsende om året.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst