Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

SVM-Regeringen giver tilskud til indenrigsflytrafik

Onsdag 6. marts 2024 kl: 13:19
Af: Redaktionen

Faste årlige tilskud til regionale lufthavne skal styrke indenrigsflyvningen - eksempelvis Midtjyllands Lufthavn i Karup, der har haft svært ved at opretholde en forbindelse til og fra København. Ud over den årlige støtte bliver momsreglerne også ændret, så flyselskaber, der hovedsageligt flyver i Danmark, fremover får nulmoms på deres indenrigsflyvninger og dermed bliver ligestillet med flyselskaber, der hovedsageligt flyver i udlandet

- Midtjyllands Lufthavn er vigtig for erhvervslivet og med til at fastholde arbejdspladser i området. Med de ændringer, vi nu laver af momsreglerne, sikrer vi, at flere kan byde ind på indenrigsruter på lige vilkår. Samtidig håber vi, at ændringerne vil medvirke til at binde landet bedre sammen trafikalt, sagde skatteminister Jeppe Bruus (S), da han mandag mødtes med bestyrelsen for Midtjyllands Lufthavn.


I dag er det kun flyselskaber, der hovedsageligt flyver udenrigstrafik, der har nulmoms. Den regel bliver ændret, så den gælder alle flyselskaber. Samtidig er der med aftalen om Grøn Luftfart sikret en fast årlig støtte til de mindre regionale lufthavne.


- Det giver ikke mening, at man bliver straffet for kun at flyve indenrigs. Det gør vi op med nu, så der bliver plads til mere indenrigsflyvning. Vi har også støttet Midtjyllands Lufthavn med 4,2 millioner sidste år og i år, og fra næste år er støtten fast på 10 millioner kroner. Det er samlet set en pakke, der giver lufthavnen gode muligheder for at drive indenrigsflyvning, påpegede transportminister Thomas Danielsen (V).


Efter momsloven gælder nulmomsen alene for de flyselskaber, hvor udenrigstrafik udgør mere end 55 procent af deres samlede flytrafik. Skatteministeren vil fremsætte en lovændring i efteråret 2024, så ændringen kan træde i kraft 1. januar 2025.


Med aftalen om Grøn Luftfart i Danmark er der afsat 10 millioner kroner årligt i støtte til hver af de tre små regionale lufthavne i Esbjerg, Sønderborg og Midtjylland, samt 18,5 millioner årligt til Bornholms Lufthavn. 








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst