Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Mindre affaldsmængder til forbrænding udløser import af affald

Mandag 8. august 2022 kl: 13:55
Af: Redaktionen

Ejerkredsen bag ARC - Amager Ressource Center - der omdanner energi i affald til varme og el til borgere i Hovedstadsområdet, har indgået en politisk aftale, der redder ARC’s økonomi, der er presset af faldende affaldsmængder på grund af øget genanvendelse

Aftalen giver midlertidig dispensation til at øge importen af affald fra udlandet, hvilket parterne betegner som det mindst ringe alternativ til at bruge mere biomasse og i yderste konsekvens gas fra eksempelvis Rusland i fjernvarme- og elnettet


Borgerne i ARCs ejerkommuner sorterer og genanvender langt mere affald end tidligere. Det betyder, at mængden af restaffald, der ender i forbrændingsanlæggenes ovne, er faldende. Derfor mangler ARC affald til at fylde det højteknologiske og miljømæssigt moderne anlæg, hvilket betyder, at der er mindre energi til fjernvarme og el - og at økonomien bag ARC er udfordret.


ARC er i dag det eneste forbrændingsanlæg i Danmark, hvor man af hensyn til klimaet har valgt at begrænse mængden af affald, der må importeres. Men nu støtter de fem ejerkommuner - København, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby og Dragør - at ARC kan få dispensation til at importere mere affald til forbrænding i perioden frem til 2025. Det vil isoleret set øge CO2-udledningerne i ejerkommunerne, men alternativerne er enten at mindske genanvendelsen af affald, eller at udhule økonomien bag ARC. Med til klimaeffekten hører også, at øget import af affald til forbrænding på ARC’s effektive anlæg mindsker udledningen af den skadelige klimagas metan fra affald, der i dag deponeres i andre lande.


Den nye aftale er samtidig en afgørende brik i arbejdet med at sikre, at ARC kan konkurrere på lige fod med landets øvrige forbrændingsanlæg, som et flertal i Folketinget har besluttet, skal konkurrenceudsættes i 2025. Styrker man ikke økonomien bag ARC, risikerer selskabet at tabe konkurrencen til anlæg, der er mere rentable, men mere klima- og miljøskadelige.


For at begrænse den fremtidige import af affald og CO2-udledning, er det et krav, at ARC først fylder forbrændingsanlægget med affald fra ejerkommunerne. Herefter åbnes der for import fra øvrige danske kommuner og til sidst for import af affald fra Europa - i det omfang det måtte blive nødvendigt. ARC skal desuden hvert år afrapportere til ejerkommunerne om, hvor meget affald der er importeret, hvor affaldet kommer fra, hvordan det er transporteret, og hvad den samlede CO2-udledning har været.


Med den politiske aftale har ejerkredsen ligeledes besluttet, at kommunernes betaling til ARC øges. Indtægten skal blandt andet bruges til udvikling af et CO2-fangstanlæg, der i fuld skala vil kunne tage 500.000 ton CO2 ud af røgen fra Amager Bakke. For borgerne i de fem ejerkommuner medfører det en gennemsnitlig årlig prisstigning på 31 kroner fra 2023. I årene fra 2028 og frem vil A-taksten falde en smule, således at borgerne herefter får en årlig merbetaling på 26 kroner i forhold til i dag.


Forslagene skal nu behandles i de respektive ejerkommuners kommunalbestyrelser. Derudover skal forslaget om dispensationen godkendes med enstemmighed af ARCs bestyrelse på to bestyrelsesmøder med tre måneders mellemrum. For så vidt angår stigningen i A-taksten skal denne godkendes af ARCs generalforsamling.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Danmarkshistoriens største havvindsudbud er sat i gang
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Havn på Jyllands top er tæt på 70 procents CO2-reduktion
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati
- Fornuftig kompensation for belastende dieselafgift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst