Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Det første 4.000 ton tunge brodragerelement til Storstrømsbroen er støbt

Onsdag 6. april 2022 kl: 12:02
Af: Redaktionen

Det første 4.000 ton tunge brodragerelement til Storstrømsbroen er støbt
Det første præfabrikerede brodragerelement er trukket uden for hallen. (Foto: Vejdirektoratet)

Det første af i alt 44 brodragerelementer til den kommende Storstrømsbro er støbt færdigt i den store produktionshal ved byggepladsen

Brodrageren er det element, som forbinder bropillerne og bærer selve kørebanen og jernbanen.


- Det er noget af en milepæl for projektet, at vi nu har fået første præfabrikerede brodragerelement gjort færdigt. Elementet har været noget tid undervejs, fordi det er den første af slagsen, så det er lidt af en lakmusprøve, vi nu har overstået. Mandskabet har fået rigtig god erfaring med de forskellige processer, så nu kan de mere regelmæssigt gøre nye brodragerelementer færdige, siger projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet.


Brodragerelementet står i øjeblikket ved hallen udenfor, hvor der venter et arbejde med blandt andet at spænde de mange armeringskabler op. Når det er sket, bliver elementet stillet på en oplagsplads på byggepladsen, hvor det skal være, ind til det kan sejles ud på Storstrømmen, hvor det vil blive placeret på sin plads i den nye bro.


Produktionshallen har tre arbejdsstationer. Ved den første bliver der installeret stålarmering til brodragerens bundplade og sider, ved den anden bliver siderne og bundpladen støbt med beton, og ved den sidste station armeres og støbes brodækket. Mandskabet i hallen arbejder for tiden på alle tre stationer, så der er i øjeblikket er tre nye brodragere på vej. Når de første bropiller er bygget op og gjort klar, bliver brodrageren sejlet ud og hejst op på pillerne.


44 af broens brodragere bliver bygget i hallen på Masnedø, mens de to nordligste og to sydligste brodragere bliver opført og støbt direkte på stedet.


Fakta om brodragerne på Storstrømsbroen:
  • Brodrageren er det element, som forbinder bropillerne og bærer vej- og banedel
  • Antal: 48 (44 bygges i hallen og 4 bygges på landdæmninger på begge sider af Storstrømmen)
  • Bredde: 24 meter
  • Længde: 73 meter
  • Vægt: Cirka 4.000 ton

Interesserede kan se mere om byggeriet af den nye Storstrømsbro her:






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst