Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Passagerer i den kollektive transport og indenrigsfly skal atter bruge mundbind

Mandag 29. november 2021 kl: 12:56
Af: Redaktionen

Efter godkendelse i Epidemiudvalget bliver der igen krav om, at passagerer i den kollektive transport og indenrigsfly skal bruge mundbind eller visir. Derudover er det et krav, at man kan vise et gyldigt coronapas, hvis man skal til køreundervisning og køreprøver

Fra mandag 29. november skal man benytte mundbindet, hvis man skal med bus, tog, færge eller anden kollektiv transport samt indenrigsfly. Kravet gælder passagererne og følger samme regler som tidligere.


- Vi så sidste år, hvor hurtigt passagererne tog mundbind til sig, og derfor er jeg meget tryg ved, at vi nu igen beder alle om at passe ekstra på hinanden ved at bruge et mundbind i den kollektive transport. Mundbind er en lille ting for den enkelte, og det er med til at bremse smitten, så vi forhåbentlig undgår større nedlukninger, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).


Kravet om mundbind eller visir vil gælde i bus, tog, letbane, metro, færge, taxi, fjernbusser, turistbusser og indenrigsfly. Kravet gælder passagerer og vil følge samme retningslinjer som tidligere. De ansatte vil på lige fod med ansatte i detailhandel være fritaget for kravet, hvis deres arbejdsgiver kræver, at de har coronapas.


Samtidigt er det besluttet at indføre krav om coronapas på kørekortområdet - det vil sige, når man opholder sig på køreskolen, i skolevognen og ved teori- og køreprøver.


Kravene bliver indført efter indstilling fra Epidemikommissionen og godkendelse i Epidemiudvalget.


Fakta:
  • Kravet om mundbind eller visir gælder alle passagerer over 12 år. Nogle voksne vil af helbredsmæssige årsager kunne være undtaget fra kravet om mundbind eller visir
  • Kravet omfatter passagerer i busser tog, metro, letbaner, samt flextrafik, flextur og indenrigsfly. Kravet gælder på bus- og togstationer, metrostationer og ved letbanestoppesteder, letbane stationer, færgeterminaler samt lufthavne
  • Kravet omfatter også passagerer i den private kollektive trafik, herunder fjernbusser, turistbusser, privat taxikørsel og færger - dog ikke på færgens udeareal
  • De ansatte vil på lige fod med ansatte i detailhandel være fritaget for kravet, hvis deres arbejdsgiver kræver, at de har coronapas
  • Transportvirksomhederne vil indføre rejseregler om, at rejsende skal bære mundbind eller visir i transportmidler og på stationer med videre og vil afvise passagerer, der ikke lever op til kravet
  • Såfremt en passager skulle nægte at forlade transportmidlet, vil det blive håndteret af politiet




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rejsende i Nordjylland kan tage cykel gratis med i busser og tog
- DSB solgte flere pendlerkort i første kvartal
- Kong Frederik X indvier Hovedstadens nye Metrostationer
- Analyse af vigespor på Svendborgbanen sender idéen ud på et sidespor
- Busproducent skal levere 354 busser til Rom
- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst