Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lastbilproducent er klar til at sætte strøm til en stor del af godstransporten

Tirsdag 20. april 2021 kl: 16:00
Af: Redaktionen

Lastbilproducent er klar til at sætte strøm til en stor del af godstransporten

I løbet af 2021 sætter Volvo Trucks gang i salget af tre nye fuld elektriske tunge lastbilmodeller, som kan imødekomme en bred vifte af transportbehov. Den svenske koncern vurderer på den baggrund, at tiden er inde til et hurtigt løft i elektrificeringen af tung vejtransport


Ifølge Eurostats statistik om vejtransport efter afstand blev 45 procent af alt gods, der blev transporteret på vej i Europa, transporteret under 300 kilometer. Og da elektriske lastbiler kan køre 300 kilometer mellem to opladninger, konkluderer Volvo Trucks, at næsten halvdelen af al lastbiltransport umiddelbart kan elektrificeres.


Hos Volvo Trucks, der har flere elektriske lastbilermodeller på sit program, mærker man en øget interesse for el-drevne køretøjer blandt store nationale og internationale transportkøbere. Interessen skyldes både deres egne ambitiøse klimamål og forbrugernes krav om begrænsning af CO2-udslip og renere transport. 


- Flere og flere transportvirksomheder indser, at de er nødt til at starte deres elektrificering nu. Det skyldes både miljøhensyn og konkurrencemæssige årsager, så de kan opfylde kundernes krav om bæredygtig transport, siger Roger Alm, der er administrerende direktør for Volvo Trucks. 


Han peger på, at den svenske lastbilproducent får flere og flere elektriske lastbilmodeller på programmet, så det er realistisk for langt flere transportvirksomheder at skifte til eldrift, 


Tre nye tunge lastbiler i det el-drevne sortiment 
Når salget af de nye el-drevne Volvo FH- og Volvo FM-modeller begynder, vil elektrisk transport ikke kun være mulig i byområder, men også til regionaltransport mellem byer. Og med den nye el-drevne Volvo FMX bliver det lettere at opnå renere og mere støjsvag anlægstransport. 
 

Produktionen af de nye el-drevne modeller til Europa starter næste år. De nye modeller slutter sig til Volvo FL Electric og Volvo FE Electric til bytransport, der har været i serieproduktion siden 2019 til det samme marked. I Nordamerika startede salget af VNR Electric i december sidste år. Med de nye modeller har Volvo Trucks et udvalg på seks mellemtunge og tunge el-drevne lastbiler.


- Der er et enormt potentiale for at elektrificere lastbiltransporten i Europa, og andre dele af verden, i den nærmeste fremtid, siger Roger Alm og fortsætter:


- For at bevise det har vi sat det ambitiøse mål, at el-drevne lastbiler skal udgøre mindst halvdelen af vores salg inden 2030. Og de tre nye tunge lastbiler, som vi lancerer nu, markerer et kæmpeskridt i retning af dette mål. 
 

Bredt udbud af el-drevne løsninger 
Ud over de el-drevne køretøjer inkluderer Volvo Trucks' elektrificeringsprogram et komplet økosystem med mange service-, vedligeholdelses- og finansieringsløsninger samt andre muligheder, der kan lette overgangen til el-drevet transport. Den holistiske tilgang hjælper kunderne med at holde produktiviteten i top og holde styr på deres nye el-drevne transportflåde. 
 

– De totalløsninger til el-drevet transport, som vi tilbyder i samarbejde med vores globale netværk af forhandlere og serviceværksteder, vil spille en vigtig rolle for at sikre vores kunders succes, mener Roger Alm. 
 

Næste skridt er lastbiler med brændselscelleteknologi 
Hvis man ser længere ud i fremtiden, vil også tung fjerntransport kunne udføres med el-drevne køretøjer. For at efterkomme de vanskelige krav om både høj lastkapacitet og meget længere rækkevidde planlægger Volvo Trucks at bruge brintbrændselsceller til at danne elektriciteten. 
 

- Denne teknologi udvikler sig hurtigt, og vores ambition er også at elektrificere fjerntransport med både batterier og brændselsceller, siger Roger Alm, der fremhæver, at Volvo trucks har som mål at begynde at sælge lastbiler med brændselsceller i anden halvdel af dette årti. 


- Vi er overbeviste om, at vi når i mål med det, siger han.


Volvo-koncernen og Daimler-koncernen har fornyligt indgået et partnerskab, der går ud på at udvikle brændselscellersystemer til tunge køretøjer. 

Volvo-koncernen er sammen med Daimler-koncernen ikke de eneste, der arbejder på at lancere brint-elektriske lastbiler. CNH-koncernen med blandt andet Iveco har sammen med amerikanske Nikola Motors planer om at sætte gang i en produktion af brint-elektriske lastbiler baseret på Iveco's nyeste S-Way, så de kan være på vejene i 2023.
 
Volvo Trucks' udvalg af el-drevne lastbiler i Europa:
  • Volvo FH Electric til regional- og bydistribution
  • Volvo FM Electric, en lastbil til tung lokaltransport og regional distributionskørsel 
  • Volvo FMX Electric til anlægstransport 
  • Volvo FE Electric til lokal- og bydistribution samt renovationskørsel 
  • Volvo FL Electric til lokal- og bydistribution 

Programmet inkluderer også Volvo VNR Electric til det nordamerikanske marked. 
 

Tekniske fakta: 
 
Volvo FH, FM og FMX Electric: 
Rækkevidde op til 300 km. Kontinuerlig effekt 490 kW. Maksimalt moment 2.400 Nm. Batterikapacitet op til 540 kWh. Vogntogsvægt op til 44 tons. 

Volvo FE Electric: 
Rækkevidde op til 200 km. Kontinuerlig effekt 330 kW. Maksimalt moment op til 850 Nm. Batterikapacitet op til 264 kWh. Vogntogsvægt 27 tons. 

Volvo FL Electric: 
Rækkevidde op til 300 km. Kontinuerlig effekt 165 kW. Maksimalt moment op til 425 Nm. Batterikapacitet op til 396 kWh. Vogntogsvægt 16 tons. 
  








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand er daffet hjem til Herfølge med fire-akslet asfalttiptrailer
- Fejedreng blev lastvognsmekaniker - og vinder af pris
- Fribredden over Lillebælt bliver reduceret et par uger i maj
- Vognmand tog to-akslet trækker med sig til Møn
- Tiderne skifter - maskiner i Limfjordshavn skifter til el
- Nyt samarbejde skal hjælpe flere tunge el-køretøjer ud på vejene
- Landets veje lægger asfalt til mange køer
- En tredie færge over Øresund sejler mod en elektrisk fremtid
- Seksuel chikane, vold og diskrimination er en del af hverdagen
- Transportfirma fra maj 2022 er endt som et konkursbo
- Vognmand har for første gang selv fået en ny lastbil
- Tre-akslede gardintrailer har optrin i begge side

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst