Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Udenlandsk arbejdskraft skal vise negativ corona-test ved grænsen

Onsdag 28. oktober 2020 kl: 10:11
Af: Redaktionen

S-Regeringen sætter nu ind med en række nye initiativer, der skal forhindre, at vandrende arbejdstagere bringer corona-smitte med til Danmark. Det betyder blandt andet, at der fra i mandags har været et krav om en negativ test for at komme ind i landet for personer fra højrisikolande. Tiltagene kommer på baggrund af den øgede smittespredning og lokale smitteudbrud. Statens Serum Institut oplyser, at der har været en stigende andel af personer med eksempelvis polsk herkomst blandt de påviste tilfælde de seneste uger

Beskæftigelsesministeriet peger på, at 172 personer fra Polen den seneste uge er konstateret positive, hvilket svarer til 5,2 procent af alle påviste corona-tilfælde i Danmark. Det falder sammen med, at Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst om flere udbrud relateret til eksempelvis byggepladser og slagterier, hvor der i stor udstrækning anvendes vandrende arbejdskraft.


Fra mandag 26. oktober har udenlandsk arbejdskraft fra højrisikolande derfor skullet kunne fremvise en negativ corona-test for at komme over grænsen. Testen skal være lavet højest 72 timer, inden man vil rejse ind i Danmark.


Der er dog være undtagelser fra kravet om negativ test for pendlere, der dagligt krydser grænsen, og godstransport, som skyldes hensyn til forsyningssikkerheden.


S-Regeringen arbejder desuden på en model, hvor arbejdsgivere kan stille krav om test efter indrejse. Det kræver ny lovhjemmel for, at arbejdsgivere kan kræve en corona-test fra medarbejderen og se resultatet. Den mulighed er S-Regeringen ved at drøfte med arbejdsmarkedets parter.


Derudover bliver der blandt andet sat ind med mobile teststationer, skærpet tilsyn med virksomheder med udenlandsk arbejdskraft og fokus på deres boligforhold.


Både i Danmark og i resten af Europa er der generelt en stigende smittespredning, og det får derfor S-Regeringen til at skride ind med nye restriktioner for vandrende arbejdstagere.


De mobile teststationer skal ud til større arbejdspladser og indkvarteringsboliger med et særligt fokus på de steder, hvor der er tilrejsende arbejdskraft. Arbejdstilsynet vil gennemføre et skærpet corona-tilsyn på arbejdspladser, hvor der er stor andel af udenlandsk arbejdskraft.


Arbejdsgivere, der stiller bolig til rådighed for deres ansatte, opfordres til at sikre, at der også forebygges mod corona i boligen. Sundhedsstyrelsen udarbejder retningslinjerne på området. Regeringen vil gå i dialog med kommunerne om tilsynet med boliger for vandrende arbejdskraft.


Hvis der er samkørsel fra boligen og til arbejdspladsen eller andet arbejdsrelateret samkørsel med mere end to personer opfordres de ansatte til at have mundbind på under transporten.


- Vi skal gøre, hvad vi kan for at forebygge, at coronaen breder sig. Det skal vi for at få vendt den alvorlige udvikling i smitten, vi desværre har set her i landet, og som vi også har set i mange lande omkring os. Derfor indfører vi nu en række krav til udenlandsk arbejdskraft. Bl.a. skal man kunne fremvise en negativ test, som er foretaget senest tre døgn inden, man rejser ind i landet. Samtidig drøfter regeringen og arbejdsmarkedets parter en model, der vil betyde, at arbejdsgivere kan afkræve medarbejdere at tage en corona-test, siger Bbeskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).


Han fremhæver, at der desuden bliver indført målrettet tilsyn med arbejdspladser, hvor man ved, der er mange vandrende arbejdstagere.


- Og så øger vi fokus på de boligforhold, som den udenlandske arbejdskraft har. Sundhedsmyndighederne udarbejder retningslinjer på området. Det gør vi bl.a., fordi vi har set eksempler på, at smitten har spredt sig blandt vandrende arbejdstagere der, hvor de bor. Det skal vi forebygge, siger Peter Hummelgaard og fortsætter:


- Vi skal have bugt med den her virus. som desværre langt fra er slået ned. Vi handler for at redde liv, men også for at hjælpe den danske økonomi, og det kræver markante tiltag, som dem vi nu præsenterer. Vi følger også udviklingen tæt og vil overveje yderligere initiativer, der kan begrænse smitten, hvis der er behov.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst