Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov

Onsdag 17. april 2024 kl: 15:20
Af: Redaktionen

Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov

Et dynamisk ruderanlæg skal om nogle år øge fremkommeligheden ved Taulovmotorvejen. Den nuværende motorvejstilsluning 61 skal ombygges til et dynamisk ruderanlæg, som vil kunne øge fremkommeligheden ved motorvej E20 ved Taulov. Vejdirektoratet oplyser, at en entreprenør fra Fredericia skal stå for ombygningen

Med det nye dynamiske ruderanlæg bliver der byttet om på kørselsretningerne for at sikre konfliktfri venstresving ned mod motorvejen og samtidig skabe bedre plads til trafikanterne i alle retninger. Anlægget bliver det andet af sin slags i Danmark, og det første, hvor også cykler skal ledes igennem ruderanlægget.


Den lokale entreprenør, som skal stå for opgaven med at ombygge tilslutning 61, er entreprenør CJ Anlæg.


- Danmarks nye dynamiske ruderanlæg skal bygges af entreprenør CJ Anlæg, der holder til i Fredericia. Så der er tale om en entreprenør, som skal bygge i sit lokalområde. I de kommende år har Vejdirektoratet rigtig mange projekter rundt om i hele landet, og det er et fokusområde for os at sørge for, at mange forskellige entreprenørvirksomheder kan byde på vores udbud. Det er lykkedes i dette projekt, siger projektleder Ditte Bøgh Asaa fra Vejdirektoratet.


Entreprenøren er i gang med sin planlægning og begynder anlægsarbejdet mandag 29. april.


Projektet udføres i samarbejde med Fredericia Kommune.


Det første dynamiske ruderanlæg blev anlagt på Motorvej E20 ved Odense i 2017.


I 2019 kunne Vejdirektoratet konstatere, at ruderanlægget ved Odense havde betydet øget trafik, der kom hurtigere gennem anlægget i forhold til den tidligere motorvejstilkørsel.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Kranproducent ved Aarhus løftede 2023 op på et tilfredsstillende resultat
- Færdselsstyrelsen udsender vejledning om indplacering af lastbiler i CO2-emissionsklasser
- Færgerederi sælger hurtigfærge fra 1998
- Sammensluttede fagforeninger fik godt fem millioner ind
- Arbejdsgiverorganisation fortsætter med samme formand
- Resultatet efter første kvartal var et plus på knap 2,5 milliarder kroner
- Batteri-elektrisk lastbil kan komme i stødet på kort tid
- Sammensluttede fagforeninger fik godt to millioner ind
- To mænd er dømt i sag om flere ton hash
- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst