Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Maritim ekspert er nomineret til bestyrelsespost i brintteknologisk Aalborg-virksomhed

Onsdag 20. marts 2024 kl: 12:53
Af: Redaktionen

Virksomheden Blue World Technologies, der har hjemsted i Aalborg og er ved at opbygge en produktion af højtemperatur PEM-brændselsceller, oplyser, at grundlæggerne og hovedaktionærerne i virksomheden har nomineret den maritime ekspert, Sameer Kalra, President for Marine Division og Executive Vice President hos Alfa Laval, til at indtræde i virksomhedens bestyrelse

Maritim ekspert er nomineret til bestyrelsespost i brintteknologisk Aalborg-virksomhed
Sameer Kalra. (Foto: Blue World Technologies)
Med nomineringen af Sameer Kalra vil bestyrelsen styrke virksomhedens fokus på dekarbonisering af den maritime sektor, hvor Blue World Technologies eksempelvis i øjeblikket kører med det første demonstrationsprojekt med methanolbaserede brændselsceller til maritim hjælpekraft. 
 

Sameer Kalra sidder i en stilling som President for Marine Division og Executive Vice President hos Alfa Laval i Sverige. Hans professionelle liv har været dedikeret til den maritime sektor, hvor han efter 10 år til søs gik i land og sidenhen har haft forskellige ledelsesstillinger først hos Aalborg Industries og senere - efter Alfa Laval's opkøb af virksomheden - fortsatte han som en del af ledelsen hos Alfa Laval. Gennem hele sin karriere har industrialisering været et nøgleelement, hvor han har bidraget til at bringe nye maritime systemer på markedet.

 
Blue World kører i øjeblikket med det første demonstrationsprojekt med methanolbaserede brændselsceller til maritim hjælpekraft. Med en brændstofbesparelse på 20-30 procent baseret på Blue World's patenterede systemarkitektur, bliver brugen af eksempelvis e-methanol mere omkostningseffektiv. Derudover giver systemet mulighed for op til 100 procent ren CO2-genvinding til CO2-fangst, anvendelse og lagring (CCUS). Virksomheden sigter først mod hjælpekraft i megawatt-størrelse inden den bevæger sig videre mod store fremdriftssystemer til global skibsfart.
 

Blue World Technologies har en cellefabrik i Aalborg og kan levere alle de centrale brændselscellekomponenter til systemerne og ser frem mod både at skalere celleproduktionen samt at industrialisere brændselscellesystemet til maritimt brug.
 

- Jeg er glad for at tage del i Blue World Technologies’ spændende rejse og ser frem til at arbejde sammen med teamet om at industrialisere og skalere deres brancheførende brændselscellebaserede teknologiplatform inden for den maritime sektor, siger Sameer Kalra.


Med opbakning fra både grundlæggerne og hovedaktionærerne forventes det, at Sameer Kalra vil indtræde i Blue Worlds bestyrelse efter en ekstraordinær generalforsamling i april.


Anders Korsgaard, der er medstifter og administrerende direktør hos Blue World Technologies, peger på, at Sameer Kalra har fire årtiers erfaring inden for det maritime område, hvor han har introduceret flere maritime systemer på markedet.


- Hans ekspertise på dette felt uovertruffen. Vi er derfor meget begejstrede for at have indgået en aftale med Sameer om denne nominering, der bakkes op af både grundlæggerne og alle hovedaktionærerne, siger Anders Korsgaard og fortsætter:


- Den maritime industri betragtes som en sektor, der er svær at dekarbonisere, men vores brændselscelleteknologi kan virkelig gøre en forskel, og Sameer er en stærk profil at have med om bord på vores rejse mod at industrialisere teknologien.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Danmarkshistoriens største havvindsudbud er sat i gang
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Havn på Jyllands top er tæt på 70 procents CO2-reduktion
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati
- Fornuftig kompensation for belastende dieselafgift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst