Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Online-supermarked lukker lager i Aarhus efter et år

Torsdag 26. oktober 2023 kl: 13:49
Af: Redaktionen

Nemlig.com har det seneste år har to lagrer - et i Brøndby vest for København og et i Årslev vest for Aarhus. Det nyeste lager i Aarhus blev taget i brug sidste efterår, men nu lukker Nemlig.com sit lager i Aarhus og samler igen alle aktiviteter omkring pakning af kundeordrer i Brøndby, som fremadrettet skal servicere selskabets kunder


- Salget i Jylland har desværre ikke udviklet sig lige så hurtigt som forventet, selvom vi med åbningen af vores nye varehus i Aarhus for et år siden blandt andet introducerede markant kortere tid fra bestilling til levering, ligesom vi igennem det sidste år har kørt med en skarp prisprofil med prismatch mod discount, siger Stefan Plenge, der er administrerende direktør i Nemlig.com.


- Vi er derfor kommet til den konklusion, at det vil tage væsentlig længere tid at opnå en volumen, der kan retfærdiggøre omkostningerne ved at drive vores nye varehus i Aarhus, hvorfor vi over de kommende måneder flytter pakningen af varerne tilbage til vores varehus i Brøndby, siger han videre.


Lukningen af varehuset i Aarhus betyder, at Nemlig.com nedbringer sine logistikomkostninger betydeligt, hvilket onlinesupermarkedet vil bruge til at øge sine investeringer i andre dele af forretningen. 


- Vi leverer til det meste af Danmark, og det, vi har set igennem længere tid, er, at væksten er markant større på Sjælland end i andre dele af landet, siger Stefan Plenge.  


Flytning af pakningen til varehuset i Brøndby betyder, at Nemlig.com må nedlægge størstedelen af stillingerne i varehuset i Aarhus, men hovedparten af de berørte medarbejdere vil blive tilbudt arbejde i Brøndby.


- Det har vejet meget tungt i vores beslutningsproces, at vi med vores flytning af pakningen fra varehuset i Aarhus til varehuset i Brøndby desværre er nødsaget til at nedlægge en stor del af stillingerne i varehuset i Aarhus. Langt størstedelen af alle berørte medarbejdere vil dog blive tilbudt arbejde i vores andet varehus. Vi vil også arbejde tæt sammen med HK og de omkringlæggende virksomheder med henblik på at hjælpe de af vores medarbejdere, som fortsat ønsker at arbejde i Aarhus, godt videre i nye gode jobs i nærområdet, siger Stefan Plenge og fortsætter:


- Vi vil blandt andet afholde jobmesser i vores varehus i Aarhus, hvor virksomheder fra lokalområdet kan komme og møde vores medarbejdere, så medarbejderne nemt kan komme i kontakt med nye potentielle arbejdsgivere.


Nemlig.com vil fortsat have fokus på Jylland og forventer at genåbne varehuset i Aarhus, når volumen har vokset sig markant større i Jylland. I mellemtiden er planen at udleje den del af varehuset, som Nemlig.com ikke fortsætter med at bruge. 


- Vi tror fortsat, at der er et stort marked for levering af dagligvarer hjem til hoveddøren i Jylland, og derfor foretager vi også kun mindre ændringer i konceptet, når pakningen af varerne flyttes til varehuset i Brøndby i løbet af de næste par måneder, siger Stefan Plenge.


I det senest afsluttede regnskabsår - 2021/2022, der blev afsluttet 30. juni 2022 - omsatte Nemlig.com for 2.475.208.000 kroner mod 3.166.132.000 kroner året før. Resultatet i 2021/2022 var et underskud på 200.677.000 kroner før skat mod et underskud på 12.554.000 kroner før skat.
Egenkapitalen var på 9.236.000 kroner mod 15.108.000 kroner året før. Balancen var på 232.700.000 kroner i 2021/2022 mod 225.877.000 kroner i 2020/2021.


Nemlig.com er ejet af Interware A/S, hvor Plenge Holding ApS, der er ejet af Stefan Plenge, ejer 25 procent, mens hovedparten af de øvrige aktier - 71 procent - er ejet af Aktieselskabet af 9.1.2014, der igen er ejet af selskabet Brightfolk A/S, der igen er ejet af selskabet Heartland A/S, hvor Anders Holch Povlsen, der er kendt for Bestseller-koncernen, ejer 50 procent via Anpartsselskabet af 1.1.2017 og andre 33 procent direkte, mens Astrid Storm Holch Povlsen ejer 5 procent.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tysk logistikkoncern skal distribuere reservedele til tyske lastbiler og busser - i Australien og New Zealand
- Nybyggeri har øget antallet af ledige lagerarealer
- Ville du lade dig overvåge på arbejdet?
- Ringsted får nyt pakkedistributionscenter
- Tysk terminaltraktor er kørt ud på et nyt niveau af præcision og komfort
- Transport- og logistikuddannede får hurtigt arbejde
- Logistik-koncern åbner fremtidens terminal, der er fyldt med scannere
- Glædelig jul
- Nyt logistikcenter for dansk modekoncern bliver et af de mest effektive og automatiserede
- Nybyggeri skaber ledige lager- og logistik-lokaler i ældre bygninger
- Uddannelsesorganisation samler tre afdelinger i en
- Online-supermarked lukker lager i Aarhus efter et år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst