Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Stabil drift skabte positive resultater for færgerederi

Torsdag 2. maj 2019 kl: 09:49
Af: Redaktionen

Færgerederiet Scandlines, der sejler mellem Danmark og Tyskland på to ruter, fastholdt sidste år lønsomheden på baggrund af stabil drift og høj punktlighed. Rederiets to færgeruter - Gedser/Rostock og Rødby Puttgarden - gennemførte over 43.000 afgange, transporterede 7,4 millioner passagerer mellem Danmark og Tyskland

Scandlines kunne i 2018 notere et mindre fald i biltrafikken og dermed en mindre omsætning i butikkerne, hvilket betød, at den samlede omsætning faldt 2 procent fra 487 millioner euro i 2017 til 477 millioner euro sidste år. Scandlines angiver den varme sommer i Danmark og Nordeuropa som årsag til den lavere omsætning, da færre valgte at rejse sydpå på ferie.


Rederiets lønsomhed var uændret i 2018, hvor Scandlines skabte et driftsresultat før afskrivninger og særlige poster (recurring EBITDA) på 191 millioner euro mod 194 millioner euro i 2017. Resultatet betyder, at overskudsgraden (recurring EBITDA-margin) endte på 40 procent, hvilket var det samme som i 2017.


Mens lønsomheden var tilfredsstillende og først og fremmest blev sikret af en øgedt fragttrafik og omkostningsstyring, er Scandlines fortsat langt fra at opnå resultater på niveau med faste forbindelser og andre infrastrukturvirksomheder i regionen.


- Fragttrafikken steg 7 procent til over 700.000 transporterede fragtenheder i 2018. Det skyldes, at kombinationen af vores høje pålidelighed, hyppige afgange og muligheden for at overholde hviletidsbestemmelserne under sejladsen fortsat er særdeles værdifuld for vores erhvervskunder, siger Scandlines administrerende direktør Søren Poulsgaard Jensen og fortsætter:


- Samtidig fastholdt vi vores fokus på at skabe langsigtede kundeforhold. Omkring 150.000 nye medlemmer blev del af vores SMILE-loyalitetsprogram, der havde flere end 700.000 medlemmer ved årsskiftet. Endelig investerede vi i en ny webshop og et system til forudbestilling i vores BorderShops samt målrettet træning af alle vores kundevendte medarbejdere, så vi kan sikre den bedst mulige service ved onlinebooking og boarding samt under sejlads og shopping.


Scandlines har gennemført væsentlige investeringer i sin forretning de senere år, og virksomheden har bevist evnen til at konkurrere med faste forbindelser i form af færre aflyste afgange og deraf følgende højere pålidelighed. Investeringsniveauet var lavere i 2018, hvor Scandlines styrkede sin konkurrenceevne ognedbragte den nettorentebærende gæld.


- Vi vil fortsætte med at sejle og servicere vores kunder, mens vi investerer i grønne tiltag som eksempelvis nye propeller på vores færger på Rødby-Puttgarden-ruten, så vi skaber en stærkere forretning og sikrer en bæredygtig fremtid for Scandlines og vores omgivelser, siger Søren Poulsgaard Jensen.


Scandlines forventer moderat fremgang i omsætning og lønsomhed (recurring EBITDA-margin) i 2019 med afsæt i fortsat vækst og yderligere forbedring af kapacitetsudnyttelsen på Gedser-Rostock-ruten kombineret med moderat højere volumen og stabil drift på Rødby-Puttgarden-ruten.


Millioner euro

2018

2017

Omsætning

477

487

Driftsresultat før afskrivninger og særlige poster (EBITDA, recurring)

191

194

Afskrivninger og amortiseringer

-38

-42

Overskud før renter og skat (EBIT)

148

140

Finansielle poster

-20

-49

Resultat før skat

128

91

Årets resultat

124

88




Aktiver i alt

1277

1307

Investeringer (kapitaludgifter)

13

27

Rentebærende gæld

768

821




Gennemsnitligt antal medarbejdere

1534

1524



Interesserede kan hente Scandlines’ årsrapport 2018 her (engelsk):





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst