Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Tysk lastbilproducent vinder Innovation Truck Award

Torsdag 20. september 2018 kl: 09:19
Share  


Af: Redaktionen

Tysk lastbilproducent vinder Innovation Truck Award

MAN Truck & Bus har vundet Truck Innovation Award 2019. Det er første gang, at prisen uddeles, og hæderen til MAN er en anerkendelse for lastbilproducentens udvikling af aFAS-projektet med en førerløs lastbil, som i flere måneder har kørt og hjulpet til med at udføre vejarbejde på en offentlig motorvej i Tyskland

Tysk lastbilproducent vinder Innovation Truck Award
Truck Innovation Award blev ved middagstid onsdag i denne uge overrakt til Joachim Drees, der er administrerende direktør for MAN Truck & Bus, ved en pressekonference på IAA-messen i Hannover, som officielt åbner for publikum i dag torsdag.


Innovation Truck Award er indstiftet af den internationale IToY-jury for at anerkende den store teknologiske forandring, som lastbilbranchen undergår i disse år. For at være kandidat til titlen skal lastbilen rumme innovative løsninger, som bidrager til at forbedre effektiviteten i vejtransporten og/eller at nedbringe den miljømæssige påvirkning af samfundet, som vejtransport skaber. Det kan for eksempel være i form af en alternativ drivline, et alternativt brændstofsystem, forskellige former for autonom kørsel eller andre nytænkende og innovative løsninger til at styrke lastbilens effektivitet og klimaeffekt. Der skal være tale om en ”køreklar” lastbil, om end den ikke behøver at være sat i serieproduktion


Førerløs lastbil på offentlig motorvej
MAN løb med titlen for aFAS-projektet, som den tyske lastbilproducent satte i gang for fire år siden. ”aFAS” er en tysk forkortelse for ”automatiseret førerløst sikkerhedskøretøj for arbejde på statslige motorveje”.


Tidligere i år nåede arbejdet så langt, at en førerløs MAN TGM blev indsat på en motorvej i Hessen til at arbejde som advarselslastbil og køre bag ved den lastbil og de arbejdere, som udfører vedligehold af beplantningen langs motorvejen.


Lastbilen har i forsøgsperioden kørt over 800 timer og 4.000 kilometer uden mandskab i førerhuset. Der er tale om autonom kørsel på Level 4-niveau (ud af 5), og det er første gang, at en selvkørende lastbil på det niveau indsættes i offentlig trafik.


aFAS-projektet kan potentielt redde liv, da netop de bagvedkørende advarselskøretøjer er meget udsat for kollisioner med bagfrakommende trafikanter i høj fart. I stedet for at sidde i farezonen i førerhuset kan chaufføren i stedet deltage i arbejdet i vejkanten sammen med de øvrige vejarbejdere og dermed gøre arbejdet hurtigere og mere effektivt.


En klar vinder
Med en samlet pointsum på 93 blev MAN aFAS en klar vinder af afstemningen, hvor MAN ellers havde konkurrence fra fem andre kandidater. Mercedes-Benz, Volvo Trucks og Renault Trucks deltog med deres nyligt lancerede elektriske lastbiler, ligesom DAF’s hybridprojekt Ecochamps samt ZF’s Innovation Truck til førerløs kørsel ved terminaler også var på listen over kandidater. 


Juryens formand, Gianenrico Griffini, opsummerede ved uddelingen af prisen juryens begrundelse for at vælge MAN som den første modtager af Innovation Truck Award.


- Med aFAS-projektet har MAN ikke kun leveret en effektiv løsning til at beskytte mobile vejarbejder og dets personale, men projektet har også skaffet vigtig indsigt til brug for den fremtidige tekniske udvikling af fuldt automatiserede køretøjer, sagde han.


Bag kåringen står den internationale fagjury IToY, som i over 40 år har uddelt prisen som International Truck of the Year i Europa. De to priser vil fremover blive uddelt sideløbende.

Juryens medlemmer er journalister fra transportmedier i 25 europæiske lande. Danmarks repræsentant er Lastbil Magasinets chefredaktør, Rasmus Haargaard.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bekendtgørelse om havneforordningen er sendt i høring
- Færgerederier er tilfredse med dom over statsstøtten til Femern-forbindelsen
- EU-Domstolen har giver rederier ret i klage over støtte til Femern-forbindelsen
- Østrig hæver vejafgifterne med 2,2 procent
- Vognmand i Vojens har fået ny påhængsvogn
- SMS’er under kørsel kan give klip i kørekortet
- Grøn transport er i fokus på forårets transpormesse
- Vejdirektoratet tester smallere vognbaner
- Transportiværksætter er gået konkurs
- Kurervirksomhed i Kalundborg er kørt en tur i Skifteretten
- Slamsugeren ruller ud på tre-akslet Volvo-chassis
- Pacton har leveret den første 32 tons XL-godkendte gardinsættevogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst