Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION OM TILSIDESAT VAREBIL-FORSLAG:

Skandale at droppe varebil-forslaget

Tirsdag 17. april 2018 kl: 11:12
Share  


Af: Redaktionen

Vognmandsorganisationen FDL - Frie Danske Lastbilvognmænd - kalder det for rystende, men måske ikke særligt overraskende, at VLAK-Regeringen og transportminister Ole Birk Olesen (LA) ikke mener, at beslutningsforslag B 165, som et flertal har vedtaget og som pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om varebiler under 3.500 kg, er foreneligt med VLAK-Regeringens holdning

Transportminister Ole Birk Olesen undskylder sig med, at forslaget vil få uforholdsmæssige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. 


VLAK-Regeringen og Ole Birk Olesens holdning får følgende kommentar med på vejen af FDL:


Hvilket erhvervsliv, mon der her tænkes på, for det kan i hvert fald ikke være vognmandserhvervslivet, de har i tankerne. Når FDL ikke mener, det er overraskende, er det med tanke på, hvordan regeringen, og store, borgerlige dele af Folketingets Transportudvalg i den grad løber de stores ærinder, mens de blæser på seriøse danske vognmænd, der betaler skat herhjemme og lønner deres chauffører ordentligt.

Hvem er det lige, der har omstillingsomkostninger på 60-75 millioner kroner, som transportministeren hævder. Og hvorfor blandes erhvervsminister Brian Mikkelsen ind i sagen? Erhvervsministeriets ressortområde er transportkøberene. Skal de udforme lovgivningen for godstransport, er det som at sætte en ræv til at vogte gæs. 

Det er sikkert rigtigt, at de løbende årlige omkostninger vil være på cirka 3,2 millioner kroner, som transportministeren også nævner. Beregningen på branchens administrative og økonomiske omkostninger, stiller FDL sig meget tvivlende over for. Vi skal huske, der er kun tale om godstransport mod fremmed regning under 3.500 kg. ned til 2.000 kg.

Erhvervslivets mobile enheder, som er nødvendige for drift og vedligeholdelse, og håndværkerens mobile enheder af varevogne og mindre ladvogne, er ikke omfattet af godskørselslovgivningen. Der er kun tale om erhvervskøretøjer til godstransport mod fremmed regning over 2.000 kg totalvægt. Disse køretøjer findes hos de virksomheder, der tilbyder godstransport mod fremmed regning. Vil et firma tilbyde mulige kunder denne service, må de selvfølgelig også tilpasse deres virksomhed efter den gældende lovgivning. 

I henhold til udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om godskørsel (tilladelsesordning for varebiler), er det Trafikstyrelsen, der fastsætter de økonomiske krav til tilladelser og lønkrav til den registrerede ansvarlige leder.

Hvis vi ser på de økonomiske krav for erhvervelse af godskørselstilladelser over 3.500 kg, er det såre simpelt. De første to tilladelser kræver en økonomisk sikkerhed på 150.000 kroner - enten som en revisor-erklæret kapital, eller som en banksikkerhed. De efterfølgende koster hver 40.000 kroner i sikkerhedsstillelse. Godskørselstilladelser kræver som bekendt en ansvarlig leder med kursus uddannelse. Denne uddannelse koster ifølge godkendt udbyder 14.500 kroner.


FDL opstiller følgende:
  • Mulig forrentning af bank sikkerhedsstillelse første to tilladelser lig 150.000 kroner - 3 procent. Efterfølgende tilladelse koster 40.000 kroner til 3 procent
  • Kursusomkostning godskørsel en person lig 14.500 kroner
  • En virksomhed med behov for 10 godstilladelser får en omstillingsomkostning, hvis banken skal stille sikkerheden på ca. 30.000 kroner

FDL konkluderer:
  • Regeringen og Ole Birk Olesen ønsker med en omkostningsberegning på 75.000.000 kroner at begrunde undertrykkelse af et flertals demokratisk ret
  • Regeringen og Ole Birk Olesen ønsker ikke ordnende forhold inden for transportsektoren
  • Regeringen og Ole Birk Olesen ønsker åbenbart social dumpning hos vognmænd og chauffører
  • Regeringen og Ole Birk Olesen ønsker åbenbart, at deres venner i erhvervslivet kan udnytte erhvervet på det groveste
  • Regeringen og Ole Birk Olesen ønsker aviser og pakker bragt ud af sortarbejdende varevogne med chauffører på overførselsindkomst eller socialdumpende udlændinge



Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Dækkene bliver spilttet ad - til genbrug
- International transportkoncern vil køre med lastbiler til og fra Kina
- Holstebro-vognmand har gardiner for køkkenerne
- Kombiterminalen på Esbjerg Havn har fået togbesøg
- Fynsk vognmand med speciale i store emner DAF’er derudad
- Lastbilbestanden svandt ind i løbet af november
- Hvis alle opfører sig godt, er regler unødvendige,
- Travlhed skaber fremgang hos tankvognstransporter
- Arbejdsgiverorganisation stævner den danske stat
- Scania skal levere 15 trækkere med gevir
- Transportkoncern flytter aktiviteter til Aalborg Havn og udvider
- Vognmand på Falster ruller ud med sand-grus-sten i ny Volvo FH

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst