Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Robot sikrer stabil palletering hos Arla

Fredag 8. april 2016 kl: 10:35
Af: Hans Windeløv, LTL.dk

Bila ombygger palleteringsproces med to robotter, der sikrer en mere effektiv og stabil palletering med et højere antal håndterede kasser med hvid ost

- Der er frigjort tre medarbejdere, da vi undgår at lukke cellen ned i løbet af produktionen og har færre manuelle håndteringer. Tidligere havde vi syv manuelle indgreb dagligt, i dag har vi én hver 14. dag, siger Afdelingsleder, Henrik Thorup efter det ombyggede anlæg er kommet i gang.


Håndtering af forskellige produktvarianter
Hos Arla i Bislev kunne man ikke længere følge med i forhold til den produktsammensætning, der skulle igennem i palleteringsprocessen. Her stod en Kuka-robot for at håndtere palletering af hvid ost. I en kombination med manuel håndtering af tilføjelse af stabiliserende ark på pallen, krævede palleteringen, at anlægget blev lukket ned syv gange i døgnet. 


- Den produktsammensætning vi har i dag, kunne vi ikke længere klare med én robot. Vi havde en Kuka-robot i forvejen og ville gerne have én mere, så medarbejderne kun skal forholde sig til en enkelt robottype på linjen, siger Henrik Thorup.


Ombygning af eksisterende anlæg
For at komme i mål med opgaven og gøre det muligt for mejeriet at få en optimal palletering valgte de at få hjælp hos virksomheden Bila.


- Omtalen af Bila er god rundt på mejerierne bland andet i forhold til et højt kvalitetsniveau, og vi går ikke på kompromis med kvaliteten, siger Henrik Thorup.


Gennem tidligere samarbejde fandt Bila en overskydende Kuka-robot på Arla-mejeriet i Branderup, der med ombygning af anlægget kunne indgå i den nuværende palleteringslinje.


Helt konkret indeholder løsningen to robotter: En brugt robot fra andet mejeri og den eksisterende robot på linjen, som begge er programmeret til palletere hvid ost fra hver sin rullebane. SaCut maskiner, som robotterne automatisk henter stabiliserende skridsikre ark fra.


- Bila’s team har været meget professionelle i projektfasen, hvor vi har snakket vores behov godt igennem, og Bila har besøgt os løbende, siger Henrik Thorup.


Ombygning frigør tre mand
- Med ombygningen har vi frigjort tre mand fra linjen både ordremæssigt og til håndtering af opgaven. Vi har oplevet stort engagement hos Bila’s team, og vi er blevet udfordret til at rykke os. Det har været en meget positiv oplevelse hele vejen, siger Henrik Thorup.


Mejeriet i Bislev har optimeret palleteringslinjen og kan nu få flere produkter igennem på samme tid. Med omkostningsomfanget for øje har investeringen i en brugt robot gjort linjen væsentlig mere effektiv.


Henrik Thorup fremhæver, at anlægget har kørte fra dag 1, og at det kan følge med på alle kombinationer af ostemejeriets 1200-1500 gr. produkttyper. 


- Vi har fået et rigtig godt produkt, der er udviklet, monteret og indkørt med meget høj faglig kvalitet, siger Henrik Thorup.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tysk logistikkoncern skal distribuere reservedele til tyske lastbiler og busser - i Australien og New Zealand
- Nybyggeri har øget antallet af ledige lagerarealer
- Ville du lade dig overvåge på arbejdet?
- Ringsted får nyt pakkedistributionscenter
- Tysk terminaltraktor er kørt ud på et nyt niveau af præcision og komfort
- Transport- og logistikuddannede får hurtigt arbejde
- Logistik-koncern åbner fremtidens terminal, der er fyldt med scannere
- Glædelig jul
- Nyt logistikcenter for dansk modekoncern bliver et af de mest effektive og automatiserede
- Nybyggeri skaber ledige lager- og logistik-lokaler i ældre bygninger
- Uddannelsesorganisation samler tre afdelinger i en
- Online-supermarked lukker lager i Aarhus efter et år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst