Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færdselsstyrelsen ændrer praksis for fællesskabstilladelser

Fredag 1. juli 2022 kl: 12:12
Af: Redaktionen

Fra fredag 1. juli vil Færdselsstyrelsen kunne udstede et antal ekstra tilladelser udover antallet af køretøjer, som virksomheden har rådighed over. Sidst i maj indførte Færdselsstyrelsen en fleksibel praksis i forhold til virksomheder, som har flere bekræftede kopier af deres fællesskabstilladelser udstedt end indregistrerede køretøjer. Færdselstyrelsen har på ny vurderet udnyttelseskravet og forholdet til etableringskravet

Siden vejpakken blev indført i februar 2022, har Færdselsstyrelsen konstateret, at restriktioner i forhold til etablerings- og udnyttelseskravet har medført udfordringer for ansøgere om tilladelser. Færdselsstyrelsen har efterfølgende indarbejdet lempelser, som har medført, at Styrelsen indenfor EU-rettens rammer, udsteder fællesskabstilladelser og bekræftede kopier heraf tidligere end før.
 

Ny vurdering i forhold til udnyttelseskravet
I forhold til udnyttelseskravet, har Færdselsstyrelsen indsamlet erfaringer om de udfordringer, som den restriktive begrænsning i antallet af udstedte bekræftede kopier, medførte for vognmændene. 


Færdselsstyrelsen har forståelse for de tidsmæssige udfordringer, der for eksempel kan opstå, hvis en bekræftet kopi er bortkommet, eller hvor rettidig opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser ikke kan opfyldes, fordi det ikke er muligt at få udstedt en tilladelse med kort varsel. 

På baggrund af disse erfaringer og øvrige bidrag fra branchen, har Færdselsstyrelsen foretaget en ny vurdering af udnyttelseskravet set i lyset af formålet hermed. Det er herefter Færdselsstyrelsens opfattelse, at det ikke vil være i strid med formålet med etablerings- og udnyttelseskravet at udstede et begrænset antal ekstra bekræftede kopier af fællesskabstilladelsen efter ansøgning, når egenkapital-kravet for samtlige kopier er opfyldt. 
 

Egenkapital-kravet vil stige i forbindelse med udstedelse af de ekstra tilladelser, og der kan alene udstedes et begrænset antal buffer-tilladelser i forhold transportvirksomhedens størrelse til understøttelse af transportforretningens behov for fleksibilitet i situationer, hvor behovet for flere tilladelser eller erstatningstilladelser opstår med kort varsel.
 

Den nye praksis, hvorefter der kan udstedes et begrænset antal buffer-tilladelser, træder i kraft fredag 1. juli 2022. Ved udstedelse af bekræftede kopier på baggrund af nyansøgning om vejtransport-tilladelser fra denne dato, kan der udstedes et begrænset antal buffer-tilladelser i forhold til transportforretningens størrelse, under forudsætning af, at egenkapital-kravet for alle udstedte bekræftede kopier er opfyldt. 

 
Buffer-tilladelser udstedes alene på baggrund af ansøgning. Der kan alene udstedes et begrænset antal tilladelser udover antallet af køretøjer, som virksomheden har rådighed over. Buffer-tilladelser til igangværende virksomheder kan søges ved anvendelse af ansøgningsblanketten ”Yderligere tilladelser”.
 

Ved opgørelse af antallet af køretøjer, som virksomheden har indregistreret eller på anden måde har rådighed over, medregnes køretøjer over 3,5 tons og køretøjer over 2,5 tons, idet sidstnævnte, vil kunne udgøre den trækkende del af et vogntog.  



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst