Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Byggeriet af ny hurtigfærge går langsommere

Torsdag 10. juni 2021 kl: 11:36
Af: Redaktionen

Leveringen af verdens største hurtigfærge, der skal sejle mellem Ystad i Skåne og Rønne på Bornholm, bliver forsinket, da det australske værft som følge af corona-tiden har svært ved at få mandskab og skrogdele udvekslet mellem værfterne i Filippinerne og Vietnam. Færgen forventes derfor leveret fra værftet i slutningen af 2022 og ikke som tidligere planlagt i løbet af andet kvartal 2022

- Værftet har kæmpet for at få tingene til at hænge sammen, men nu har værftets ledelse meddelt, at de på grund af situationen ikke kan komme i mål med byggeriet som lovet, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.


Express 5 var planlagt til levering i andet kvartal af 2022, men leveringen er nu skubbet til sidste kvartal i stedet. Transportministeriet er blevet orienteret om forsinkelsen og har efterfølgende orienteret Bornholms borgmester, Thomas Thors, i sin egenskab af formand for Trafikkontaktrådet for Bornholm.


Austal vil som ansvarlige for byggeriet fremlægge en ny plan for færdiggørelsen af Express 5, og der forhandles med værftet om forudsætningerne for det videre forløb. Det sker samtidig med, at verden forsigtigt begynder en genåbning, som også vil omfatte muligheden for, at Bornholmslinjen kan sende sine egne folk ned til Express 5.


- Vi er meget kede af denne uacceptable forsinkelse, men nu glæder vi os til snarest selv at kunne være fysisk til stede på værftet, så vi kan være med til at sikre, at den nye plan holder, siger Carsten Jensen.


For sommeren 2021 har Bornholmslinjen på travle sommerdage planlagt ekstra frekvenser med både Express 1 og Max. Dermed kan den forventede efterspørgsel for sommeren 2021 løftes med den nuværende kapacitet. I tilfælde af forventet øget efterspørgsel i sommeren 2022, vil Bornholmslinjen diskutere den samlede kapacitet med Trafikkontaktrådet for Bornholm.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst