Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
DEBAT:

Europa skal gå styrket ud af krisen

Mandag 11. maj 2020 kl: 15:07
Share  


Af: David Sassoli, Charles Michel og Ursula von der Leyen - fælles kronik offentliggjort af EU-Kommissionen 9. maj

I 1950 befandt Europa sig i krise. Kontinentet var lagt øde fysisk og økonomisk af Anden Verdenskrig, og politisk var det på jagt efter at finde en måde, der skulle forhindre, at krigens rædsler nogensinde blev gentaget. Dette var den dystre baggrund, hvorpå den franske udenrigsminister Robert Schuman 9. maj 1950 fremlagde sin vision for, hvordan Europa kunne opnå dette mål ved at oprette fælles institutioner, som ikke alene ville gøre krig utænkelig, men også fysisk umulig. Schumans ord ændrede historiens gang og lagde grundstenen, hvorpå både hans og kommende generationer opbyggede den Europæiske Union, vi har i dag

70-året for Schumanerklæringen falder midt i en ny krise for Europa. Over hele kontinentet er mere end 100.000 mennesker døde de seneste måneder som følge af coronavirussen. Flere hundrede millioner har oplevet hidtil usete indskrænkninger i deres daglige liv for at inddæmme virussens spredning.


Som lederne af de tre vigtigste EU-institutioner går vores tanker i dag først og fremmest til alle dem, der har mistet deres kære. Vores taknemmelighed går til dem, der har fortsat deres arbejde med at udføre samfundskritiske funktioner under krisen. Til dem, der står i forreste linje i kampen for at redde liv på vores sygehuse og plejehjem. Men også til dem, der bringer varer frem, butiksansatte, politifolk og til alle dem, hvis arbejde gør, at hverdagen kan fortsætte.


Vi er også taknemmelige for den ånd af solidaritet og samfundsansvar, som Europas borgere har udvist. De millioner, der på frivillig basis engagerer sig i at hjælpe der, hvor de kan, under krisen, hvad enten de handler ind for en ældre nabo, syr ansigtsmasker eller indsamler penge til folk med behov. Europa viser sig fra sin bedste side, når det udviser varme og solidaritet.
Europa har handlet modigt og sikret, at det indre marked blev opretholdt, så medicinsk udstyr og lægemidler stadig kan nå frem til der, hvor læger og sygeplejersker har brug for dem, respiratorer til der, hvor de redder liv, og fødevarer og andre fornødenheder til vores butikshylder i hele Europa.


Vi har truffet beslutninger uden fortilfælde, der har givet de nationale regeringer det finanspolitiske råderum til at håndtere den umiddelbare krise. Vi har omformet den europæiske stabilitetsmekanisme, så den nu er blevet et instrument i kampen mod covid-19. Vi har stillet 100 milliarder euro til rådighed for at holde europæere i arbejde ved at yde støtte til nationale ordninger for korttidsarbejde. Og Den Europæiske Centralbank har i et hidtil uset omfang igangsat støtteordninger, der skal sikre, at borgere og virksomheder fortsat har adgang til lån.


Vi skal gøre meget mere endnu. Nu hvor medlemsstaterne forsøgsvis og gradvis er begyndt at ophæve nedlukningerne og begrænsningerne, skal førsteprioriteten fortsat være at redde liv og beskytte de mest sårbare i vores samfund. Vi skal fortsætte med at gøre alt, hvad vi kan, for at støtte forskningen i en vaccine imod coronavirus. Den vellykkede verdensomspændende donorkonference om coronavirus den 4. maj, som endte med at indsamle 7,4 milliarder euro og har samlet globale sundhedsorganisationer under samme tag i samarbejdet om at udarbejde vacciner, behandlinger og diagnosetests, viser, hvor hurtigt verdenssamfundet kan samle sig om en sag. Vi skal opretholde denne mobilisering og fastholde det globale sammenhold imod coronavirus. Europa har en afgørende rolle at spille her.


Samtidig skal medlemsstaterne have det nødvendige finanspolitiske råderum til at håndtere den igangværende sundhedskrise.


Vi skal også gøre os klar til genopretningen. Efter at have frygtet for deres liv frygter mange europæere nu for deres arbejde. Vi skal sparke gang i Europas økonomiske motor. Lad os huske på ånden fra Robert Schuman og hans samtidige – opfindsomhed, mod og pragmatisme. For de viste, at det kræver politisk nytænkning og et brud med fortiden at gøre sig fri af kriser. Vi skal gøre som de og erkende, at vi får brug for nye ideer og redskaber til vores egen genopretning. Vi skal gøre os klart, at det Europa, der kommer ud på den anden side af krisen, ikke kan og ikke vil være det samme, som det, der trådte ind i krisen.


Først og fremmest skal vi gøre mere for at forbedre levestandarden for de fattigste og mest sårbare i vores samfund. Selv inden krisen begyndte, kæmpede alt for mange i Europa for at få hverdagen til at hænge sammen. I dag står millioner over for en usikker fremtid efter at have mistet deres arbejde eller virksomhed. Unge og kvinder er særlig hårdt ramt og har brug for konkret og resolut støtte. Europa skal udvise mod og gøre alt, hvad det kan, for at beskytte liv og livsgrundlag, i særdeleshed i de områder, hvor krisen har ramt hårdest.


Vores Union skal også være sund og bæredygtig. En lære, der kan drages af den nuværende krise, er vigtigheden af at lytte til videnskabelig rådgivning og handle, før det er for sent. Vi kan ikke vente med at gøre noget ved klimaforandringerne, og vores genopretning skal bygge på den europæiske grønne pagt.


Og vi skal være tættere på borgerne, ligesom vores Union skal gøres mere gennemsigtig og mere demokratisk. Konferencen om Europas fremtid, som var planlagt til at blive skudt i luften i dag og kun er blevet udskudt på grund af pandemien, bliver afgørende for udviklingen af disse ideer.


Vi befinder os i en tid præget af forbigående svaghed, og kun en stærk Europæisk Union kan beskytte vores fælles arv og vores medlemslandes økonomier.


I går kunne vi markere 75-året for afslutningen på Anden Verdenskrig. Vi skal altid mindes krigens rædsler og barbari og de ofre, der blev bragt for at sætte en stopper for dem. I dag reflekterer vi over det, der siden skete. Lad os mindes 1950'er-generationen, som troede på, at det var muligt at opbygge et bedre Europa og en bedre verden ud af krigens ruiner – og derefter gik i gang med at bygge det. Hvis vi tager ved lære af dem, og hvis vi i solidaritet slutter op om vores værdier, kan Europa endnu en gang komme styrket ud af en krise.






Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportøkonomisk forening har fået ny formand
- Polske mænd havde stjålne cykler med i lastbilen
- Arbejdsgiverorganisation genvælger bestyrelse
- Politiet udskrev knap 1.500 bøder til cyklister og knallertkørere
- Motorfærge har fået rotorsejl
- Antallet af døde i trafikken er uændret
- Anden bølge kan som økonomisk krise ramme os hårdere
- Energi-projekt får moralsk støtte af transportorganisationer
- Fossile brændstoffer skal støtte brint-tanken med 25 øre pr liter
- Projekt i København skal producere bæredygtige brændstoffer til transportområdet
- Uafklaret skilsmisse udløser bekymring på transportområdet
- Dansk eksport og arbejdspladser skal have støtte til at holde kursen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst