Politiet satte fokus på uopmærksomhed i trafikken
Fredag 28. februar 2020 kl: 11:10
Af: RedaktionenI uge 8 - fra mandag 17. februar til og med søndag d. 23. februar 2020 - havde politiet landet over skærpet opmærksomheden med uopmærksomme bilister. Samlet blev der noteret over 2.800 forseelser
Baggrunden for den ekstra opmærksomhed fra politiet side var, at uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer i trafikken og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld.
Uopmærksomhed kan blandt andet være brug af håndholdt mobiltelefon og indstilling af GPS og lignende.
Politiets målrettede indsats skal være med til at nedbringe distraktion som uheldsårsag. Indsatsen støtter Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”Læg mobilen, så er du lægger - Kør bil, når du kører bil” og Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan.
Så mange har fået en bøde for at tale i håndholdt mobil, mens de kørte i trafikken
(bil, varevogn, lastbil, bus, knallert og cykel):
Politikreds | 2019 | 2018 | 2017 | 2016 | 2015 |
Nordjylland | 1.274 | 1.753 | 1.576 | 3.099 | 4.729 |
Østjylland | 2.559 | 1.200 | 1.252 | 3.404 | 3.746 |
Midt- og Vestjylland | 2.149 | 1.830 | 1.952 | 2.551 | 3.077 |
Sydøstjylland | 2.806 | 2.988 | 1.788 | 4.295 | 4.409 |
Syd- og Sønderjylland | 1.649 | 1.277 | 1.799 | 1.916 | 3.397 |
Fyn | 1.631 | 1.858 | 1.675 | 3.087 | 3.558 |
Sydsjælland- og Lolland-Falster | 1.185 | 1.053 | 992 | 1.661 | 2.314 |
Midt- og Vestsjælland | 1.363 | 1.401 | 1.409 | 2.488 | 3.187 |
Nordsjælland | 1.375 | 1.356 | 1.037 | 1.560 | 2.240 |
Københavns Vestegn | 2.585 | 2.404 | 1.457 | 2.669 | 3.707 |
København | 5.873 | 5.174 | 4.942 | 5.008 | 6.452 |
Bornholm | 92 | 149 | 82 | 166 | 131 |
Total | 24.541 | 22.443 | 19.961 | 31.675 | 40.947 |
(Kilde: Rigspolitiets Nationale Færdselscenter).
Kontrollerne i uge 8 2020
- Ved kontrollerne blev der i alt konstateret over 2800 forseelser, hvoraf følgende er blevet sigtet for:
- Benyttet håndholdt mobiltelefon (bil, varevogn, lastbil, bus, knallert og cykel): 716
- Manglende brug af sikkerhedssele: 150
- Kørsel frem for rødt/gult lys: 107
Fakta
- I en tredjedel af alle trafikulykker er uopmærksomhed en afgørende faktor
- I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30 procent af den tid, vi kører bil
- 70 procent af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen.
Gode råd
- Drop mobilen og sociale medier, når du kører bil
- Hold ind til siden, hvis du skal indstille din GPS eller ringe
- Hold ind til siden og få ro i bilen, hvis børnene er urolige og kræver din opmærksomhed
- Lad være med at lede efter ting, du taber. Kør ind til siden - eller vent til du kommer frem
- Kig på trafikken, også mens du taler med dine medpassagerer
- Få andre i bilen til for eksempel at skrue låget af din vandflaske, taste på GPS, række dig solbriller etc.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram