Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Lastbilforhandler er blevet hædret med PraktikPladsPris

Mandag 17. juni 2019 kl: 08:48
Share  


Af: Redaktionen

Titan Lastvogne A/S i Rønne har - selvom det ikke er verdens største lastbilforhandler - taget ekstra lærlinge i en periode, hvor der er udbredt mangel på lastvognsmekanikere. Titan Lastvogne A/S har hentet ekstra hænder i samarbejde med Campus Bornholm. Derfor har Titan Lastvogne A/S modtaget DI Bornholms PraktikPladsPris 2019

Prisen blev overrakt ved DI Bornholms Erhvervstræf torsdag 13. juni 2019, hvor Titan Lastvogne A/S i Rønne blev fremhævet sit ekstraordinære arbejde med at uddanne fremtidens faglærte og samtidig påtage sig en vigtig opgave med at integrere nytilkomne. To af de nye lærlinge kom fra udlandet


- Titan Lastvogne A/S har gjort en ekstraordinær indsats for at uddanne faglærte. I en branche, hvor der er rift om medarbejderne, sker rekrutteringen ikke af sig selv. Titan Lastvogne A/S viser, hvordan også mindre virksomheder kan løfte den vigtige opgave, det er, at skabe gode praktikpladser, siger DI Bornholms formand Kenn Kjellberg.


Titan Lastvogne A/S har i en årrække haft en enkelt lastvognsmekanikerlærling på værkstedet i Rønne udover seks faste medarbejdere. I samarbejde med uddannelsesinstitutionen Campus Bornholm fik virksomheden i 2018 to nye lærlinge med en måneds mellemrum. Den ene lærling har netop afsluttet sin praktik hos virksomheden.


Virksomhedens seneste to lærlinge har begge udenlandsk baggrund. I begyndelsen var sproglige barriere en udfordring, og derfor afsatte Titan Lastvogne A/S ekstra ressourcer i opstartsperioden, så lærlingene faldt godt til både fagligt og socialt på arbejdspladsen.


- Som virksomhed kan man ikke klage over at mangle folk, hvis man ikke er villig til at gøre noget for at uddanne nye faglærte. Der skal fornyelse til, og det tager lærlingene med sig, når de kommer ind på virksomheden. Vi har fået ihærdige og arbejdssomme lærlinge, der er flyttet hertil fra andre lande. Det har været en lærerig proces, siger Torben Jensen, der er værkstedschef hos Titan Lastvogne A/S.


Om DI’s praktikpladspriser:
  • DI uddeler i både 2019 og 2020 en PraktikPladsPris til 25 medlemsvirksomheder fra hele landet. Virksomheder, der gør en særlig indsats for at uddanne fremtidens faglærte.
  • Baggrunden for at sætte fokus på at uddanne nye faglærte er blandt andet, at omkring 20 procent af virksomhederne i de brancher, DI repræsenterer, har forsøgt at rekruttere nye faglærte medarbejdere. Udfordringen vil ikke blive mindre, efterhånden som flere ældre årgange går på pension. Da fremtidens faglærte skal uddannes i dag, er det afgørende, at virksomheder opretter flere praktikpladser til lærlinge og elever






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Blandt de lette er Medcedes-Bens den tunge
- De tunge varebiler er kørt frem med 110
- Aabenraa Kommune vil ændre ejerstrategi for havnen
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg med 73 procent
- Special-transportør i Sommersted kører ud med ny seks-akslet blokvogn
- Distributør skifter til gas i Tyskland
- Vognmand i Vestjylland har fået fire-akslet påhængsvogn med tip
- EU’s miljøpolitik skal være et forbillede for resten af verden
- Specialist i det tunge tager syv på en gang
- Fragtmand har fået to tvillinger
- Scania kører frem med over 1.000 nyregistrerede lastbiler
- Flere lastbiler og busser bliver vinket ind til vejsidesyn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst