Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lufthavnsforbindelser går over - men også på land

Mandag 11. marts 2019 kl: 09:49
Af: Redaktionen

Infrastruktur er fundamentet for udvikling. Med det udgangspunkt samles erhvervslivet omkring Aarhus Lufthavn, for at blive enige om, hvilke infrastrukturprojekter, der er mest behov for samt hvilke, der står øverst på ønskelisten

 - En velfungerende infrastruktur er afgørende for at sikre en høj grad af mobilitet i samfundet. Derfor glæder det mig, at vi i samråd med erhvervslivet i Østjylland nu drøfter, hvad der skal til for at sikre den bedst mulige infrastruktur. Ambitionen er at skabe de bedste muligheder for at komme trygt og hurtigt til og fra lufthavnen - og ikke mindst videre ud i verden", siger Peter Høgsberg, der er direktør for Aarhus Lufthavn.
 

Initiativet til mødet er taget i samarbejde med Københavns Lufthavn og er en del af et større arbejde, som Københavns Lufthavn har igangsat, for at fremme investeringer i infrastrukturen, som gavner luftfarten i Danmark og lokalområderne omkring Danmarks lufthavne. 


- Lufthavnene i Danmark er helt centrale, hvis man ønsker at binde Danmark bedre sammen. Både erhvervslivet, turisterne og den enkelte dansker får stor gavn af, at man kan komme til og fra de forskellige regioner i Danmark. Derudover sikrer det også en sammenhængskraft i hele landet, siger Kasper Hyllested, der er pressechef i Københavns Lufthavn.

 
Københavns Lufthavn - CPH - har på den baggrund taget initiativ til at udarbejde et samlet investeringskatalog for infrastrukturprojekter i forbindelse med de danske lufthavne. I dette katalog kommer forslagene fra mødet i Aarhus Lufthavn også til at indgå.


- Vores passagerers rejse begynder og slutter ved havelågen, og derfor har tilgængeligheden til lufthavnen væsentlig betydning. Derfor er det også vigtigt, at vi fastholder et fokus på infrastrukturen, siger Peter Høgsberg fra Aarhus Lufthavn.

 
Hvilken infrastruktur området omkring Aarhus Lufthavn har behov for i fremtiden, og hvilken infrastruktur, der understøtter lufthavnen bedst, er 


Centrale spørgsmål på mødet, som erhvervslivet gerne skal komme med svar på, er, hvilken infrastruktur området omkring Aarhus Lufthavn har behov for i fremtiden, og hvilken infrastruktur, der understøtter lufthavnen bedst.


Ønskerne vil blive afleveret til regeringen på vegne af alle Danmarks lufthavne senere i år.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst