Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DTL HAR ET BUDSKAB TIL POLITIKERNE:

Infrastrukturplaner skal omfatte mere kapacitet på rastepladserne

Torsdag 21. februar 2019 kl: 14:16
Af: Redaktionen

Torsdag kunne vi her på transportnyhederne fortælle, at Færdselsstyrelsen siden nytår har skrevet over 1.000 bøder ud til chauffører og vognmænd, der havde parkeret ulovligt op landets motorvejsrastepladser. Vognmandsorganisationen peger på, at der har manglet kapacitet på rastepladserne i en årrække. Derfor vil DTL have en plan for udbygning af rastepladskapaciteten med i politikernes planer for investeringer i landets infrastruktur

DTL peger på, at Vejdirektoratet i 2009 pegede på, at der manglede kapacitet på rastepladserne langs motorvejene. I en rapport fra dengang fremgår det, at der eksempelvis var en overbelægning på 400 procent på rastepladsen ved Skærup på motorvej E45 mellem Vejle og Kolding.


Ifølge DTL er der derfor ingen undskyldninger for ikke at gøre noget ved problemet, når VLAK-Regeringens længe ventede 10-årige investeringsplan for den trafikale infrastruktur forventeligt lanceres inden for få uger.


- Vejdirektoratet fremlagde i september et notat med forslag til 484 ekstra pladser til en skønnet pris på 180 millioner kroner. Det ville helt sikkert gøre en kæmpe forskel. Så kære politikere - I må til lommerne, lyder opfordringen fra Erik Østergaard, der er administrerende direktør i DTL.


-Vi har jo i årevis vidst, at der ikke var kapacitet nok. Der er langt flere biler på vejene, også langt flere lastbiler. Samtidigt er antallet af udenlandske lastbiler eksploderet. De kan i sagens natur ikke bare køre hjem om aftenen. Derfor optager de pladser på de danske rastepladser - og det giver problemer for de danske vognmænd og deres chauffører, som presses til ulovlige parkeringer. Det er ikke i orden, siger Erik Østergaard, og fortsætter:


- 25-timers begrænsningen har løst noget af problemet blandt andet i forhold til langtidsparkeringen, men faktum er, at antallet af rastepladser ikke er vokset i takt med trafikarbejdet. Og så er problemet yderligere eskaleret med de mange udenlandske biler, der også har behov for at afholde det daglige hvil. Så der er behov for at udbygge ”kernekapaciteten” på pladserne. Det behov var der allerede tilbage i 2009.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst