Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION OM VLAK’S KLIMA- OG LUFTUDSPIL:

Der mangler konkrete planer og mål for alternative brændstoffer

Tirsdag 9. oktober 2018 kl: 16:39
Share  


Af: Redaktionen

Tirsdag lagde VLAK-Regeringen sit varslede klima- og luftudspil - Sammen om en grønnere fremtid - på bordet. Udspillet indeholder en række mål for, hvordan eksempelvis transportområdet skal nedbringe sit CO2-udslip og forurening. Udspillet har blandt andet udløst en kommentar fra vognmandsorganisationen DTL, der efterlyser bæredygtigt brændstof og sikkerhed for, at kunderne vil betale

DTL fremhæver, at hvis det skal lykkes med en grønnere transport, så skal mindst to ting være til stede:


Biler, der kan køre på grønne alternativer, skal være tilgængelige på markedet
En infrastruktur, som sikrer, at vognmanden kan fylde el, brint, biogas eller biodiesel på sin bil


I VLAK-Regeringens udspil savner DTL konkrete planer til at komme i gang - og initiativer, som vognmandsvirksomhederne kan forholde sig til, når de skal investere i mere klimavenlige vare- og lastbiler.


- Vognmændene er klar til at bruge mulighederne for en grøn omstilling, men de kan ikke gøre det alene, understreger DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard og fortsætter:


- Man kan ikke bare udbyde en ny og bedre transport, hvis ingen af kunderne er interesserede i at købe den. Så er man ikke vognmand ret længe. Det er nødt til at være et fælles projekt mellem befolkningen, staten, kommunerne og vognmændene, men så kan det også lykkedes til glæde for alle.


Centrale faktorer for en grøn hverdag
DTL har peget på en række centrale faktorer, der skal være styr på, for at godstransporten for alvor kan komme i gang med en grønnere hverdag.


- Rammerne bør omfatte fokus på et intelligent el-net, udbygning af lade-standere, udbygning af naturgasnettet med påfyldningsmuligheder for gas til biler og lastbiler og forsøg med ladning af lastbiler under kørsel på udvalgte motorvejsstrækninger, siger Erik Østergaard, der peger på, at DTL anerkender, at VLAK-Regeringen i henhold til energiaftalen vil formulere en gasstrategi, som skal skabe det nødvendige grundlag for et markedsbaseret og kommercielt udnyttet gassystem. DTL anerkender også puljen til udbygning med biogas og andre grønne gasser.


- Men vi savner mere konkrete bud - for eksempel at man vil understøtte biogas og anden generation biodiesel via for eksempelvis afgiftspolitik eller ved at fremskynde indsamlingen af husholdningsaffald og gøre den tilgængelig for industrien, som indeholdt i regeringens forsyningsstrategi.


Der er efter DTL’s opfattelse også afgørende, at der reelt kan ske anvendelse af anden-generations biodiesel (HVO), og at der er forsyningssikkerhed. HVO er ikke til tilstede i store mængder i Danmark i dag. Den importeres direkte i særlige sammenhænge - eksempelvis til skraldebilerne i Aarhus.
DTL mener, at danske politikere på HVO-området kan lære meget af for eksempel Sverige.


- Desuden bør der for eksempel ske lempelser af leveringsregler for nattelevering af varer, hvis det sker ved el-drift. Der er også behov for forsøg med online kørselsdata til optimering af kørslen og test af el-køretøjer på lukkede arealer som havne og lufthavne, siger Erik Østergaard og fortsætter:


- Et særligt behov drejer sig om finansieringskoncepter til erhvervet. Alternative biler er dyre i indkøb men billige i drift. Den barriere skal de små vognmænd hjælpes over. Der er brug for låneordninger ligesom til energirenovering og varmepumper, som tager højde for dette forhold.


DTL vurderer, at ikke mindst lastbilerne til de lange transporter et stykke tid endnu vil være afhængige af traditionelle dieselmotorer. Men også her kan der gøres meget for at mindske ulemperne ved transporten.


DTL: Tag hensyn til specialkøretøjer
DTL er positiv over for VLAK-Regeringens planer om at opdatere reglerne om miljøzonerne. I den sammenhæng peger DTL på, at Euro 6 lastbiler i 2022 vil udføre langt det meste trafikarbejde, og der vil blive kørt relativt få kilometre med Euro 5 og ældre lastbiler, som på dette tidspunkt vil rammes af krav om eftermontering af partikelfilter.


Erik Østergaard peger på ,at eftermontering er teknisk og økonomisk udfordrende - og i visse tilfælde umuligt.


- Der skal tages rimeligt hensyn til afskrivningsperioder, særligt for dyre, specialbyggede specialkøretøjer. De er kostbare og har af samme grund typisk har en længere afskrivningsperiode på 10 år eller mere. Det gælder for eksempel kranbiler, slamsugere og komprimatorbiler, siger han.


DTL er meget positiv over for digitaliseringen af miljøzonemærkerne, og at køretøjer, der ikke lever op til kravene, vil kunne opdages ved automatisk scanning af deres nummerplader. DTL peger på, at det stærkt stigende antal udenlandske lastbiler og varebiler også bør være omfattet af reglerne.


Endelig peger Erik Østergaard på nødvendigheden af en effektiv håndhævelse af snyd med NOx-filtre, hvor regeringen i sit udspil, der - efter skærpelsen af bødestraffen fra 1. januar 2018 - lægger op til en intensiveret udviklings- og håndhævelsesindsats, der vil gøre det lettere at opdage snyderiet.


Interesserede kan se VLAK-Regeringens udspil her:



Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Blæst puster Bornholmslinjens Povl Anker til Køge
- Erhvervsstyrelsen giver en sidste chance for at registrere reel ejer
- Hybrid færge sejler med kurs mod renere luft
- 31-årig blev sigtet for dieseltyveri
- Byggemarked har fået ny lastbil med kran
- Landmand har spærret vej med jord og halmballer
- Strækningskontrol kan løse problem med hurtigtkørende bilister
- Nogle bilister kører på Øresundsbroen med over 200 km/t - det skaber bekymring
- Hollandsk lastbilchauffør er blevet dømt for narkosmugling
- Glostrup-virksomhed overtager skraldet i Aarhus Kommune
- Amsterdam og Milano-området får direkte godsforbindelse med tog
- Brændstofpriserne er på vej op

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst