Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vejdirektoratet opfordrer til at køre tidligere hjemmefra

Mandag 11. juni 2018 kl: 10:12
Af: Redaktionen

Vejdirektoratet opfordrer til at køre tidligere hjemmefra

En ny kampagne fra Vejdirektoratet skal få bilisterne på motorvej E45 mellem Aarhus og Skanderborg til at gøre op med deres vaner og køre før køen, så myldretidstrafikken bliver fordelt bedre. Baggrunden for opfordringen er, at motorvejen syd for Aarhus er en af landets mest trafikerede strækninger, hvor der ofte er trængsel - især om morgenen

Vejdirektoratets konkrete anbefalingen er at køre hjemmefra på andre tidspunkter. Målet er at flytte fire procent af bilisterne ud af den samlede spidsperiode, så trafikken i myldretiden kommer til at glide bedre.


- På E45 opstår der korte køer, fordi rigtig mange kører samtidig særligt om morgenen. Derfor forsøger vi i de kommende uger at fordele trafikken bedre på E45 mellem Aarhus og Skanderborg ved at få de bilister - der har mulighed for det - til at køre lidt før eller lidt senere, end de plejer, siger projektleder Robin Højen Madsen og fortsætter:  
 
- Trafikken stiger, men vi kan ikke udelukkende bygge os ud af trængslen på vores veje. Derfor vil vi med kampagnen afprøve nye metoder, der kan udnytte vejkapaciteten bedre, så flere kommer hurtigere frem.


Vejdirektoratet forventer ikke at kunne løse de tungeste trængselsproblemer med denne kampagne. Fokus er i stedet på at løsne op for de kortvarige massive kødannelser, der opstår i myldretidsperioderne.  
 

Kør før klokken syv
Vejdirektoratets midler er skilte langs motorvejen og en ny funktion i trafikinfo-app’en, der rådgiver om, hvornår man som bilist skal køre for at undgå myldretiden.  
 

- Skiltene fortæller med et glimt i øjet bilisterne, at de kan få mere ud af dagen, hvis de kører inden klokken syv. Og app’en fortæller, hvornår det er bedst at køre - og hvis bilisterne følger vores anvisninger, så giver vi dem positiv feedback med på vejen. Vi har testet den nye funktion, og nu bliver det spændende at se, om den virker i praksis, og om den rent faktisk får nogle bilister til at flytte deres rejsetider lidt, siger Robin Højen Madsen.

 
Vejdirektoratet tager sin egen medicin
I forbindelse med kampagnen opfordrer Vejdirektoratet også sine egne medarbejdere til at køre uden for det mest belastede tidsrum. Vejdirektoratet har en afdeling i Skanderborg med omkring 200 medarbejdere.  


- Vi er en del i Vejdirektoratet, der kører på Østjyske Motorvej hver dag til og fra arbejde. Derfor mener vi kun, at det er rimeligt, at vi tager vores egen medicin. Forhåbentligt kan vi være med til at få trafikken på E45 til at glide bedre. Hvis det lykkes, kan vi bruge erfaringerne til at gå i dialog med andre større virksomheder, hvor medarbejderne sidder i kø til og fra arbejde, siger Robin Højen Madsen.  

 
Vejdirektoratet vil i de kommende uger måle, om trafikken bliver fordelt bedre.  
 

Fakta om trafikken på motorvejen mellem Aarhus og Skanderborg:
  • På strækningen mellem Skanderborg og Aarhus i nordgående retning kører der dagligt ca. 3.600 bilister i den såkaldte spidsperiode klokken 7 - 8.30. Målet med Vejdirektoratets kampagne er at få 4 procent til at køre udenfor det mest belastede tidsrum
  • En brugerundersøgelse viser, at 31 procent af bilisterne er villige til at ændre deres afrejsetidspunkt, hvis de kan spare tid i trafikken

Her på transportnyhederne.dk er vores bidrag til mindre trængsel et forslag om at vælge andre ruter end motorvejene - elller at lade sin bil stå og tage andre muligheder - samkørsel, bus eller tog. Kørselsfradraget er uændret, og så kan man glæder sig over at have bidraget til mindre CO2-belastning.


(Grafik: Vejdirektoratet)




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst