Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Nye ruter får passagertallet op i højden i Aarhus Airport

Onsdag 2. maj 2018 kl: 11:26
Share  


Af: Redaktionen

Effekten af de nye rutesamarbejde med SAS markerer sig i passagerstatistikken i Aarhus Airport. I april voksede udenrigstrafikken med 77 procent på grund af de nye SAS-ruter


I løbet af foråret har Aarhus Airport åbnet nye ruter til henholdsvis Stockholm, München, Oslo, Nice og Mallorca - alle som en del af det nye samarbejde med SAS, som Aarhus Airport forventer vil øge lufthavnens trafik med mindst 50 procent. De nye ruter har allerede markeret sig i lufthavnens passagertal for april, hvor passagertallet er steget med 39,6 procent sammenlignet med april 2017. Stigningen i udenrigstrafikken lyder på 77,4 procent. I april 2017 var passgertallet på udenrigsruterne fra Aarhus på 12.990, mens det i april 2016 var på 15.906.


- Det ekstraordinært store spring i udenrigstrafikken skyldes i overvejende grad de mange nye SAS-ruter, selv om flere af ruterne faktisk kun har været åbne i et par uger. Det fortæller sin helt egen historie om det fremtidige potentiale. Derudover bliver udviklingen hjulpet på vej af Czech Airlines’ rute til Prag og Ryanair’s rute til Gdansk. Det er klart, at de mange nye ruteåbninger også gør en markant forskel for lufthavnens samlede trafik, og det er heldigvis et billede og en vækst, som vi kommer til at se meget mere af i 2018, siger lufthavnsdirektør Peter Høgsberg.

 
Direktøren peger samtidig på, at de mange nye ruter øger tilgængeligheden til en lang række nye destinationer, som Aarhus Airport ikke selv har direkte flyvninger til. Særligt populær er i den forbindelse Oslo, hvor østjyske forretningsrejsende i stor stil benytter sig af muligheden for at flyve videre til blandt andet Bergen, Stavanger, Trondheim og Tromsø. Også via München er transfer-trafikken betragtelig, idet den tyske lufthavn tilbyder flyvninger til 30 destinationer, som er svært tilgængelige via Københavns Lufthavn.
 

Indenrigstrafikken i Aarhus Airport er i april steget med 17,8 procent, mens chartertrafikken er faldet med 31,2 procent sammenlignet med april 2017. Sidstnævnte skyldes, at påsken i år faldt i marts, mens den i 2017 faldt i april. Samlet set viser aprils passagertal i Aarhus Airport en vækst på 39,6 procent i sammenligning med april 2017.
 

Baseret på de nye passagertal er den største rute i Aarhus Airport fortsat SAS’ indenrigsrute mellem Aarhus og København. Herefter følger Ryanair’s rute til London, mens tredjepladsen bedømt på ren volumen indtages af SAS-ruten til Oslo.
 

Aarhus Airports samarbejde med SAS har resulteret i nye ruter til München, Stockholm, Oslo, Nice, Mallorca og Split. Derudover er den allerede eksisterende rute til Malaga blevet gjort til en helårsrute, ligesom SAS har øget flyvningerne mellem Aarhus og København med 20 procent. Senest har Aarhus Airport præsenteret en ny rute til Berlin med easyJet. Det er første gang, at Europas næststørste lavprisselskab er at finde i Vestdanmark.


Om Aarhus Airport

  • Aarhus Airport har som ambition at forbinde Østjylland med storbyer i Europa og andre væsentlige rejsemål
  • Rejsemålene sigter imod at tilfredsstille det østjyske erhvervsliv såvel som turister fra lufthavnens ophavsland
  • Den største rute i Aarhus Airport er indenrigsruten mellem Aarhus og København, som hvert år fragter knap 200.000 passagerer




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Flyrute mellem Aalborg og Barcelona bliver til helårsrute
- Flere rejser med fly verden over
- Irsk lavprisflyselskab fløj med flere passagerer i april
- Sveriges regering giver 100 millioner kroner til udvikling af biobrændstof til fly
- Transportkoncernen DSV skruer op for forventningerne
- Norsk flyselskab fordobler afgange til Bangkok fra København
- Nye ruter får passagertallet op i højden i Aarhus Airport
- Dansk Erhverv bakker op om vækstteam for logistik og handel
- Nyt vækstteam skal sætte fokus på vækst i handels- og logistikerhvervene
- Metaltræthed er en sandsynlig årsag til motorhavari på amerikansk fly
- Flyselskab på en stor ø køber sig ind i andet ø-selskab
- Speditonsvirksomhed skifter ud i toppen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst