Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Transportminister tænder info-lysene igen

Fredag 13. april 2018 kl: 11:54
Share  


Af: Redaktionen

Ole Birk Olesen (LA), der er VLAK-Regeringen transportminister, oplyser, at info-tavlerne på Mororring 3 i Hovedstadsområdet, bliver tændt igen. Vejdirektoratet har peget på, at der er forhold, som taler for, at tavlerne skal fortsætte med at informere trafikanter på vejen

Ole Birk Olsen skriver til forligskredsen bag “Aftale om en grøn transportpolitik” følgende:

Som bekendt blev vi i den grønne forligskreds på møde den 30. marts 2017 enige om at slukke de ikke-prioriterede ITS-systemer og tavler. Vi aftalte endvidere, at såfremt der ikke var fundet midler til en opretholdelse af systemerne ved udgangen af 2017, skulle de ikke-prioriterede systemer og tavler nedtages. 

I overensstemmelse hermed er Vejdirektoratet i færd med at nedtage ITS-systemerne. På Motorring 3 (M3) har Vejdirektoratet imidlertid gjort opmærksom på et særligt forhold, som taler for ikke at nedtage ITS-systemet, men i stedet at opretholde systemet de kommende år. 

I forbindelse med letbaneprojektet i Ring 3 vil der således skulle ske en række omlægninger af trafikken, idet både ledningsarbejder og etablering af den nye letbane vil ske helt eller delvist i det eksisterende køreareal i Ring 3. Omlæg- ningerne vil betyde en reduktion af den eksisterende kapacitet. 

Trafikmodelberegninger for anlæg af letbane i Ring 3 indikerer, at 5.000- 10.000 biler pr. døgn på Ring 3 mellem Glostrup og Gladsaxe vil finde en anden rute i anlægsperioden. En del af trafikken forventer Vejdirektoratet flytter til M3. Dette vil, sammen med den generelt øgede trafikvækst, udfordre trafikafviklingen, da kapaciteten i forvejen er fuldt udnyttet i myldretiderne. Det eksisterende trafikledelsessystem på M3 vil kunne hjælpe til at få mere trafik igennem i anlægsperioden. Systemet vil især være gavnligt i de situationer, hvor der stadig er ledig kapacitet på M3, idet hastighedsharmoniseringssystemet med de variable tavler vil sikre en mere glidende trafikafvikling på M3. 

Vejdirektoratet har, som et resultat af et gunstigt udbud af vejdriften i perioden 2018-2021, fundet de nødvendige midler til at opretholde ITS-systemerne på M3 frem til 2021. Systemerne forventes at blive genindsat i funktion inden sommerferien. 

I tillæg hertil, og i overensstemmelse med Vejdirektoratets fremtidige prioriterede ITS-portefølje, der blev sendt til jer den 27. januar 2017, har Vejdirektoratet også prioriteret en fortsættelse af kørsel i nødspor på Hillerødmotorvejen, hvortil projektbevillingen udløb i 2017. 



Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- To forskellige distributionsbiler ligger tæt
- Dækkene bliver spilttet ad - til genbrug
- International transportkoncern vil køre med lastbiler til og fra Kina
- Holstebro-vognmand har gardiner for køkkenerne
- Kombiterminalen på Esbjerg Havn har fået togbesøg
- Fynsk vognmand med speciale i store emner DAF’er derudad
- Lastbilbestanden svandt ind i løbet af november
- Hvis alle opfører sig godt, er regler unødvendige,
- Travlhed skaber fremgang hos tankvognstransporter
- Arbejdsgiverorganisation stævner den danske stat
- Scania skal levere 15 trækkere med gevir
- Transportkoncern flytter aktiviteter til Aalborg Havn og udvider

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst