Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vejdirektoratet slukker lyset på udvalgte motorvejstavler

Fredag 23. februar 2018 kl: 07:00
Af: Redaktionen

Lamperne, der lyser på de store vejvisningstavler, der hænger henover motorvejene, bruger meget energi. Derfor vil Vejdirektoratet forsøgsvis slukke belysningen af udvalgte motorvejstavler ved Aarhus og på Fyn frem til sommer. Målet er at spare energi - og skære udgifterne ned

- Vi arbejder løbende på at mindske vores energiforbrug, både af hensyn til miljøet og af økonomiske hensyn, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet, Michael Aakjer Nielsen, og fortsætter:


- Og da de store motorvejstavler sluger rigtig meget energi, når de belyses om natten, har vi besluttet at prøve, om vi kan undvære belysningen af dem.


Samtidig vil forsøget betyde, at der kommer mindre lysforurening af nattehimlen, hvilket er et spørgsmål, der optager borgere lokalt. 


- Vi får flere og flere henvendelser fra folk og borgergrupper, der klager over, at belysningen af de store tavler skaber lysforurening af nattehimlen i deres lokalområde. Forsøget skal afprøve, om vi kan komme dem i møde, siger Michael Aakjer Nielsen.


Helt konkret slukker Vejdirektoratet for belysningen af tavlerne i to geografisk adskilte områder:
  • På motorvejsnettet omkring Århus
  • På motorvejsnettet på Fyn, E20 over Fyn og Rute 9 mellem Odense og Svendborg

I alt vil 46 belysningsanlæg blive slukket som en del af forsøget.


Forsøget betyder, at det kan blive sværere for trafikanterne at læse tavlerne særligt i perioder med rim og dugdannelse.


- Vores vurdering er dog, at det faktum at der skiltes på motorvejene i flere omgange - samt at trafikanterne i langt større omfang end tidligere benytter navigationssystemer i deres biler - gør, at det ikke vil være en væsentlig gene. Men det er netop det, vi skal afprøve i praksis, siger Michael Aakjer Nielsen, der henviser til, at forsøget i øvrigt vil bringe Danmark på linje med flere af vores nabolande, hvor motorvejstavlerne ofte heller ikke er belyste om natten.


- I flere af vores nabolande arbejder man med en praksis, hvor der kun i særlige tilfælde er belysning af motorvejstavlerne,” siger han.


Mens forsøget står på, vil Vejdirektoratet foretage en vurdering af de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser.


Forsøget slutter 1. juni. Når det er gennemført, vil Vejdirektoratet beslutte, om belysningen af tavlerne kan reduceres permanent, og om det kan udbredes til hele motorvejsnettet.


Fakta:
  • Energiforbruget til belysning af de i alt omkring 430 portaltavler over motorvejene i hele Danmark udgør omkring 650 MWh om året. Det svarer til energiforbruget i ca. 150 parcelhuse.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand folder sig ud i ny FH
- Fire-akslet tiptrailer med tvangsstyret bagaksel kan tage 37 kubikmeter i ladet
- Vognmand fra Bjerre Herred har fået to nye hvide biler
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation
- Elektriske lastbiler skal køre til og fra lastbilfabrik
- Yderligere 100 elektriske lastbiler skal skære ned på CO2-udledningerne
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Fransk lastbilproducent leverede 18 procent flere lastbiler
- Fredag 15. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Vognmand i Fejstrup har fået ny tre-akslet FH-trækker
- Maskinstation overførte tre-akslet anhænger fra Øst- til Vestjylland
- Lastbilchauffør brugte tidligere kollegas førerkort

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst