Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
UNDERSØGELSE FRA DANSKE REGIONER:

Ni ud af ti bilture på job og uddannelse køres solo

Torsdag 22. februar 2018 kl: 10:35
Af: Redaktionen

Samkørslen blandt pendlere er faldet stødt de sidste ti år. Det betyder, at der er kommet omtrent 70.000 flere biler på vejene i samme periode. De fem danske regioner vil stå i spidsen for en mobilitetsstrategi, der skal skabe gode alternativer til solo-turen i bilen

I 2007 var godt 14 procent af pendlerturene i personbil såkaldt samkørsel, hvor to eller flere fulgtes ad et stykke eller hele vejen. I 2016 var tallet faldet tiil 10 procent, da ni ud af ti at tage turen til job eller uddannelse i deres eget selskab i deres engen bil.


- Når danskere i stigende grad vælger samkørsel fra, betyder det naturligt nok endnu flere biler på vejene. Og det betyder, at turen til job eller uddannelse for dem, der vælger bilen, bliver endnu længere. Det er ikke kun til gene og irritation for den enkelte, men for eksempel også en udfordring, når virksomheder skal tiltrække arbejdskraft i et større geografisk område, siger Stephanie Lose (V), der er næstformand for Danske Regioner og Regionsrådsformand i Region Syddanmark.


Fravalget af at køre sammen med andre, når den daglige pendlertur skal tilbagelægges, skyldes formentlig, at det er nemmere at lade være. Regionerne vil derfor arbejde på at gøre alternativer til solo-pendlerturen attraktive.


- Vi har stort fokus på at løse trængselsudfordringerne. Men det er ikke noget, der kan løses med et snuptag - også fordi udfordringerne er forskellige fra region til region. Netop derfor vil alle regioner stå i spidsen for en regional mobilitetsstrategi sammen med de relevante aktører i området, siger Stephanie Lose.


De regionale mobilitetsstrategier kan for eksempel indeholde, at både det offentlige og virksomheder i højere grad bør samarbejde med delebilstjenester, så deres ansatte kan køre med hinanden til og fra arbejde.


Et andet punkt i de fremtidige mobilitetsstrategier kan være, at man med fordel etablere flere samkørselspladser ved for eksempel motorveje, så man kan parkere sin bil og køre med hinanden på de lange motorvejsstrækninger.


Det sidste har man rigtig god erfaring med i Region Nordjylland, hvor det regionale trafikselskab Nordjyllands Trafikselskab (NT) og samkørselstjenesten GoMore i foråret 2017 satte et samarbejde i søen. Formålet med at inddrage GoMore i trafikplanlægningen er at øge mobiliteten i Nordjylland. 


Der blev etableret 13 samkørselstoppesteder i Frederikshavn, Hjørring og Aalborg Kommune. Samkørselstoppestederne skal fungere som mødested til og fra samkørselskift for på den måde at gøre det lettere for chauffør og passager at finde hinanden.


Som resultat er antallet af passagerbookninger i de tre kommuner steget med 31 procent i løbet af samarbejdets første to måneder.


Interesserede kan læse analysen af udviklingen i danskernes samkørsel her:











Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rejsende i Nordjylland kan tage cykel gratis med i busser og tog
- DSB solgte flere pendlerkort i første kvartal
- Kong Frederik X indvier Hovedstadens nye Metrostationer
- Analyse af vigespor på Svendborgbanen sender idéen ud på et sidespor
- Busproducent skal levere 354 busser til Rom
- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst