Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nye superfærger tager form 


Onsdag 14. februar 2018 kl: 12:18
Af: Redaktionen

Byggeriet af den første af fire nye ro/pax-færger til svenske Stena Line er sat i gang i Kina. Stena Line mener, at de fire nye færger bliver verdens bedste og mest effektive, når det kommer til fleksibilitet, energieffektivitet og kundeservice


Nye superfærger tager form 

Med en traditionel møntceremoni begydte byggeriet af den første af fire nye, energibesparende RoPax-færger. (Foto: Stena Line)
Konstruktionen af den første af Stena Lines fire nye RoPax-færger er blev skudt i gang 2. februar med en traditionel ceremoni på Avic Weihai Ship yard i Kina, hvor byggeriet af den 214,5 meter lange færge finder sted.


- Vores mål er, at ro/pax-fartøjerne bliver de bedste og mest effektive, når det kommer til fleksibilitet, energieffektivitet og kundeservice. Vi lægger desuden særlig vægt på digitalisering med udviklingen af en række spændende digitale løsninger, der vil give vores kunder både nye oplevelser ombord og bedre service i forbindelse med rejsen, siger Stena Lines administrerende direktør Niclas Mårtensson, som deltog i den traditionelle ceremoni, hvor fire forskellige mønter blev placeret under kølen som et symbol på lykke og fremgang til søs.


De nye fartøjer bliver cirka 50 procent større end standardmålene på nutidens RoPax-færger. Den store investering i nye fartøjer understreger, at rederiet fortsætter sin forretningsmodel med RoPax-konceptet, der i Stena Lines tilfælde blander fragt og passagerer.

 
De nye RoPax-færger, der har plads til op til 1.000 passagerer og 120 personbiler, repræsenterer en stor strategisk investering for Stena Line.
 

- Vi ser positivt på fremtiden, og vi forudser, at væksten inden for færgetrafikken fortsætter. Derfor er de nye færger et vigtigt strategisk træk, der skal hjælpe og forberede os på den kommende vækst, fremhæver Niclas Mårtensson.
 

Færgerne vil blive leveret løbende i 2019 og 2020, og kontrakten indeholder en option på yderligere fire RoPax-færger af samme type. Stena Line forventer at indsætte de nye færger på det Irske Hav mellem Irland og England.
 

Tekniske specifikationer på Stena Lines nye RoPax-færger:
  • Længde: 214,5 m
  • Dybde: 6,4 m
  • Bredde: 27,8 m
  • Kapacitet bildæk: 3.100 banemeter + 120 personbiler
  • Kapacitet passagerer: 1.000
  • Kahytter: 175
  • Motorer: 2 x V12 4-stroke diesel (2 x 12,600 kW)
  • Hastighed: 22 knob
  • Skibsværft: AVIC Weihai Ship yard, Kina
 
 
Om Stena Line:
  • Stena Line er verdens største privatejede færgerederi
  • Stenaline råder over 35 fartøjer og besejler 20 færgeruter i Nordeuropa
  • I Danmark sejler Stena Line på ruterne Frederikshavn-Göteborg, Frederikshavn-Oslo og Grenå-Varberg
  • Stena Line er et familieejet datterselskab i Stena A/S, der blev grundlagt i 1962 og har hovedkontor i Göteborg
  • Stena-koncernen har omkring 20.500 ansatte og en årlig omsætning på over 40 milliarder danske kroner




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst