Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
REDERI-ORGANISATION OM DIGITAL VÆKSTPLAN:

Vækstplanen indeholder flere interessante tiltag

Fredag 2. februar 2018 kl: 11:32
Share  


Af: Redaktionen

VLAK-Regeringens digitale vækstplan, som blev lagt frem i denne uge, skal give et ekstra løft til erhvervslivet med digitale løsninger og rammevilkår, der kan bidrage til nye innovative forretningsmodeller. Organisationen Danske Rederier har set på planen og vurderer, at initiativerne er godt nyt, og at de også vil have en god effekt for Det Blå Danmark


Erhvervsministeren præsenterede tirsdag regeringens digitale vækstplan, der skal sikre, at Danmark kan følge med den globale udvikling inden for digitale løsninger og samtidig fremmer nye forretningsmodeller for danske virksomheder, heriblandt rederierne. Derfor henviser regeringen også eksplicit til den netop fremlagte maritime vækstplan, som håndterer det mere branchespecifikke for søfarten.


Ikke desto mindre er der afsat 32 millioner kroner til, at Søfartsstyrelsen de kommende år får digitaliseret det danske skibsregister. Det nye skibsregister går dermed fra at være analogt til digitalt og bliver en blockchain-løsning, hvor rederierne og andre virksomheder i Det Blå Danmark har mulighed for at søge data om registreringstype, antal og anvendelse. Dermed bliver deling af informationer lettere og mere gennemsigtig.


I vækstplanen er der lagt særligt vægt på, at man skal sikre, at de etablerede virksomheder inden for blandt andet Det Blå Danmark får de nødvendige vilkår til rådighed. Der sker blandt andet med øje for nye digitale muligheder ved blandt andet autonome skibe. Danske Rederier glæder sig over ministerens fokus på digitalisering af aktivitet, som har stor betydning for fremtidens skibsfart.


- Rederierne har allerede nu fokus på digitaliseringen. Der er flere interessante tiltag i gang, som meget vel kan være afhængige af, at den rette regulering er på plads, og man tænker digitaliseringen ind. Vi ved af indlysende årsager ikke, hvad fremtidige løsninger bringer – men vi er klar til at arbejde for fortsat gode erhvervsvilkår for erhvervet, når der kommer endnu mere gang i digitaliseringen, siger Jakob Ullegård, der er direktør i Danske Rederier.


Han peger på, at man i vækstplanen finder flere interessante tiltag, som man i Danske Rederier netop er meget opmærksom på, heriblandt udviklingen af autonome skibe, som både stiller krav til den digitale infrastruktur og IT-sikkerhed.


- Den digitale vækstplan har flere gode takter for søfarten. Tag cybersecurity, som også prioriteres i det netop indgåede forsvarsforlig og igen inddrages her. Det er et problem, som hele erhvervslivet inklusiv rederierne har stort fokus på. I en CEO-undersøgelse fra december 2017 svarede to tredjedele, at de havde været udsat for forsøg på hacking i løbet af det sidste år. Derfor er det væsentligt, at IT-sikkerheden styrkes af både virksomheder og myndigheder, siger han.










Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- DI Transport kommenterer havenudvikling som en afvikling
- Den rammer plet
- Færgerederi på Øresund skifter navn
- Politikerne i Kolding vil ændre byens havn
- EU-Parlamentets transportudvalg siger ja til frihandelsaftale med Japan
- Danske Rederier kalder Brexit-aftale for godt nyt
- Shippingfirma var alene formidler over for et handelsfirma
- Nyt digitalt værktøj skal ruste virksomheder til Brexit
- Gratis erhvervsfragt med færge er i strid med loven
- Øget samhandel mellem Afrika og EU kræver gode vilkår for skibsfarten
- Maritime virksomheder rekrutterer via sociale medier
- Ny superfærge til Kattegat er sat i søen i Australien

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst