Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Miljø- og fødevareministeren vil have svovlsyndere frem i lyset

Fredag 26. januar 2018 kl: 12:52
Share  


Af: Redaktionen

Navne på rederier, der sejler med skibe, som ikke overholder grænseværdierne for svovlindhold i brændstoffet eller på anden måde bryder reglerne om skibes luftforurening, skal kunne offentliggøres, så borgerne i fremtiden kan få at vide, hvilke rederier, der sviner ulovligt. Det foreslår miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V)

Lovændringen skal få rederierne til at tænke sig om en ekstra gang, før de forsøger at spare penge ved at sejle med ulovligt forurenende brændstof.


- Grænserne for indholdet af svovl i brændstoffet skal overholdes af alle. Det er godt for miljøet og menneskers sundhed, og det skaber lige konkurrencevilkår inden for skibsfarten. Det er vigtigt med et stærkt signal til dem, der bryder loven, om, at svovlsvineri ikke er acceptabelt, siger Esben Lunde Larsen, der har bedt Miljøstyrelsen om at forberede et lovforslag, som han vil fremsætte i oktober. 


Når loven er vedtaget, skal den give myndighederne hjemmel til at offentliggøre navne på rederier, der afsløres i ikke at overholde svovlkravene i dansk farvand.


Svovl er skadeligt for miljøet og for menneskers sundhed. Derfor blev kravene til svovlindholdet i skibes brændstof skærpet i starten af 2015. Siden har Miljøstyrelsen politianmeldt 21 rederier for overtrædelse af reglerne, og syv af dem er på nuværende tidspunkt blevet præsenteret for bøder. Tre af dem har betalt deres bøde på mellem 30.000 og 375.000 kroner.


Meget tyder på, at de skrappere krav har virket. De seneste år er mængden af svovl i luften over Danmark mere end halveret.


- Det er glædeligt, at de skærpede svovlkrav har ført til renere luft, og det skyldes, at langt de fleste skibe overholder reglerne. Derfor skal det være muligt at offentliggøre de lovbrydende rederiers navne, så man som kunde har mulighed for at fravælge rederier, der ikke overholder reglerne. Det kan forhåbentligt have en afskrækkende effekt på de få rederier, som i dag overtræder reglerne, siger Esben Lunde Larsen.


En af metoderne til at finde frem til svovlsynderne er at bruge teknologi, som kan måle indhold af svovl i skibenes røg. Siden sommeren 2015 har en såkaldt sniffer monteret på Storebæltsbroen overvåget skibstrafikken i Storebælt. I perioder har en lignende sniffer fra henholdsvis fly og helikopter målt svovlniveauet over skibes skorstene forskellige steder i danske farvande. En rapport fra Chalmers Tekniske Universitet i Sverige, som har stået for overvågningen indtil nu, viser, at 92-97 procent af de målte skibe overholder reglerne.


Fakta om svolv-reglerne:
  • Siden 1. januar 2015 har skibe, som sejler i Nordsøen og Østersøen, skullet bruge brændstof, som max. indeholder 0,10 procent svovl, medmindre skibet anvender renseteknologi. Det er et reduktionskrav på 90 procent i forhold til de tidligere regler.
  • Fra 2020 skærpes reglerne internationalt, så skibes brændstof højst må indeholde 0,50 procent svovl mod 3,5 procent i dag, med mindre skibet anvender renseteknologi.
  • Siden reglerne trådte i kraft, har Miljøstyrelsen anmeldt 21 skibe til politiet for overtrædelse af svovlreglerne. Indtil nu er der betalt tre bøder. De øvrige sager er stadig under behandling hos politiet.
  • I 2015 og 2016 har Chalmers Tekniske Universitet stået for både snifferovervågningen fra Storebæltsbroen og den mobile overvågning fra mindre fly. I 2017 har Chalmers fortsat overvåget fra Storebæltsbroen, mens den mobile snifferovervågning overgik til firmaet Explicit og blev foretaget med helikopter. I 2018 fortsætter Explicit den mobile overvågning, mens overvågningen fra Storebæltsbroen netop har været i EU-udbud.
  • Ifølge DCE på Aarhus Universitet er svovlindholdet i luften over Danmark mere end halveret, siden de skærpede svovlregler trådte i kraft 1. januar 2015



Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportkoncern i Esbjerg kom ud af 2017 med underskud
- Rejsegilde på Hirtshals Havn blev markeret med borgmesterord
- Danske Rederier har fået ny formand
- Pirater plager stadig ved Øst- og Vestafrikas kyster
- Den nye verdenshandel er sat på programmet
- Grønlandsk rederi kom ud af 2017 med røde tal
- EU-forslag vil forenkle skibsrapportering
- FN’s maritime organisation sagde ja til nye ruter i Kattegat og Skagerrak
- Transportkoncern investerer i 240 veksellad
- Den svenske handelsflåde skrumpet ind
- Vision skal sætte retningen for en ny havnelov
- Rederikoncern sejlede gennem første kvartal med underskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst