Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færdselspoliti roser fyrværkeritransporter

Fredag 19. januar 2018 kl: 12:10
Af: Redaktionen

Modsat foregående år noterede Københavns Vestegns Politi ingen overtrædelser under de årlige kontroller af fyrværkeritransporter i december. Færdselspolitiet roser transportører og forhandlere på Vestegnen for at indføre forbedringer og øge sikkerheden omkring de sprængfarlige sager

De tre foregående år måtte de samme betjente ellers hive bødeblokken op flere gange, fordi reglerne om transport af farligt gods blev brudt igen og igen - endda af samme forhandler eller transportør.


Det drejede sig om fyrværkeri, som ikke var surret fast i varerummet, ildslukkere, som ikke var efterset, chauffører uden rette uddannelse, fejl i transportdokumenter og andet, som i gennemsnit udløste bøder mellem 2.000 og 10.000 kroner.


Med hver bøde fulgte råd og vejledning til at forbedre sikkerheden fra færdselsbetjentene - og det er øjensynligt gået ind på dagsordenen hos de involverede.


- I år så vi tydelige forbedringer hos dem, vi kontrollerede. Det er glædeligt, de har lyttet til os, og at vi slet ikke skulle dele bøder ud, siger politiassistent Jørn Pedersen fra Københavns Vestegns Politis færdselssektion.


En havde taget en fuld uddannelse i transport af farligt gods, andre udleverede nu fyrværkeri et mere sikkert sted - og undgik daglige transporter. Generelt var transportdokumenter, afmærkning af køretøjer, fyrværkerikassernes tilstand samt håndteringen af godset af høj kvalitet.


- Det var en ren fornøjelse, og der skal lyde en stor ros til forhandlere og transportører på Vestegnen for at have forberedt sig godt og have styr på tingene. Deres tiltag er med til at øge sikkerheden og minimere risikoen for ulykker, siger Jørn Pedersen.


Færdselspolitiet kontrollerer fyrværkeritransporter i alle politikredsens byer i løbet af december måned, hvor fyrværkeri transporteres fra store oplagspladser rundt omkring i landet til containere og andre godkendte opbevaringssteder hos forhandlere.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst