Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Aalborg Lufthavn opgraderer landingssystem

Tirsdag 28. november 2017 kl: 12:17
Share  


Af: Redaktionen

Aalborg Lufthavns landingssystemer opgraderes nu til en “ILS CAT III-klassificering”. Opgraderingen sker i forbindelse med en planlagt udskiftning af landingssystemerne, hvor Aalborg Lufthavn har valgt yderligere at investere i et CAT III klassificeret landingsmodul, som sikrer, at kommercielle fly kan lande i al slags vejr - under forudsætning af, at flyene har det rette udstyr. Projektets blev officielt kørt til start mandag, hvor kontrakten blev underskrevet af parterne i projektet - repræsentanter fra Aalborg Lufthavn, Naviair, Indra Navia og Flyvestation Aalborg

Aalborg Lufthavn opgraderer landingssystem
Fra venstre: Thorbjørn Moen, Søren Svendsen og Hans Kristian Skovmose.
- Det er en stor dag i Aalborg Lufthavn, da en CAT III-klassificering i høj grad kommer til at styrke flytrafikken ind og ud af Aalborg. Derfor er vi glade for samarbejdet med Flyvestation Aalborg, Naviair og Indra Navia, der fra dag ét alle har vist et stort engagement og gjort en kæmpe indsats for projektets realisering, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

 
Kontrakten blev underskrevet af Project Manager, Thorbjørn Moen, fra norske Indra Navia, der er den førende inden for CAT III-installationer i hele verden, chef for operationsafdelingen i Flyvestation Aalborg, Hans Kristian Skovmose og direktør i Aalborg Lufthavn, Søren Svendsen. Til stede var også chefen for Naviair, Ole Eckhaus, der sammen med sit team implementerer systemet og efterfølgende kommer til at stå for vedligeholdelsen af landingssystemerne i Aalborg Lufthavn. 

 
Det flyvetekniske begreb CAT er et udtryk for, i hvor dårligt vejr det stadig er muligt at lande flyet i en lufthavn. De installerede landingssystemer bestemmer CAT-klassificeringerne i en lufthavn, hvor Aalborg Lufthavn indtil nu har haft en CAT I og II klassificering, der har gjort det muligt for fly at lande i vejr med en sigtbarhed ned til 300 meter. Sigtbarheden måles i forhold til signallyset på landingsbanen. Med CAT III bliver det muligt at lande i en sigtbarhed på 0 meter, hvorfor selv tæt tåge ikke vil skabe udfordringer for flytrafikken.
 

Installationen af de nødvendige landingssystemer er allerede i fuld gang og hele projektet forventes færdigt 25. maj, hvorefter Aalborg Lufthavn er ILS CAT III klassificeret som den tredje lufthavn i Danmark og nummer 145 i verden.
 




Klik venligst

© Copyright 2017 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn sætter taksterne ned
- Kæmpedronerne kommer
- Tidligere transportminister får luftfartspris
- Aalborg Lufthavn lufthavn bliver anbefalet af passagerne
- Aalborg Lufthavn opgraderer landingssystem
- Brexit påvirker dansk erhvervslivs digitale forandring
- Speditør takker af efter 45 år i logistikbranchen
- Lufthavn havde mange rejsende i efterårsferien
- Irsk lavprisflyselskab åbner rute mellem Aarhus og Gdansk
- Lavprisflyselskab flyver højt op med passagertal og resultat
- Forventningerne er lagt et niveau op
- Transportkoncern kører tredje kvartal hjem med større fortjeneste

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst

Klik venligst