Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportorganisation ønsker klare og håndterbare udstationeringsregler

Torsdag 19. oktober 2017 kl: 14:00
Af: Redaktionen

EU er der uenighed om, hvorvidt mindsteløn for chauffører skal behandles som en sektorspecifik lovgivning for transportsektoren i EU’s vejpakke eller under EU’s fælles regler for udstationering. Transportorganisationen ITD arbejder hårdt for at sikre klare regler, som kan kontrolleres og håndhæves. ITD arbejder for en sektorspecifik model for udstationering/mindsteløn, hvor al international grænseoverskridende transport er undtaget

EU-landenes beskæftigelsesministre skal på ministerrådsmødet mandag 23. oktober behandle udstationeringsdirektivet, som dækker lov om mindstelønninger ved udstationeringer i andre lande. Den seneste udvikling er, at flere EU-lande ønsker, at mindsteløn i vejtransportsektoren skal indgå i EU’s overordnede regler for udstationering. Oprindeligt var tanken, at mindsteløn for transport skulle behandles i EU’s vejpakke, der blev fremlagt i maj 2017. Vejpakken indeholder et forslag til en fælles sektorspecifik EU-lovgivning for vejtransportområdet.


- Hvis mindstelønskravet bliver en del af EU’s overordnede regler for udstationering, betyder det, at regler for udstationering i transportsektoren kan være lige om hjørnet. Det betyder samtidig, at reglerne efterfølgende kan være meget svære at ændre. ITD arbejder hårdt for at sikre klare regler, som kan kontrolleres og håndhæves. Det tror vi bedst lykkes ved at mindsteløn for transport behandles sektorspecifikt som led i vejpakken. Transportsektoren er kompleks og kræver derfor separat lovgivning, siger Emma Hadrovic, der er politisk konsulent i ITD.


ITD arbejder for en sektorspecifik model for udstationering/mindsteløn, hvor al international grænseoverskridende transport er undtaget. Mindstelønsregler skal derfor udelukkende finde anvendelse på national transport. Det vil sige cabotage og kombineret transport, hvor læsse- eller lossested på vejstrækningen er beliggende i samme land som lastehavn/indladningsbanegård eller lossehavn/udladningsbanegård.


- Eksportchauffører er ikke udstationerede arbejdstagere, og international transport bør ikke anses for udstationering. Transportmønstret ændrer sig hastigt, og international transport udføres naturligt på tværs af flere landegrænser på daglig basis. Derudover har det stor betydning for ITD, at reglerne kan kontrolleres og håndhæves, siger Emma Hadrovic og fortsætter:


- Vi arbejder hårdt for at sikre bedre kontrol og håndhævelse af reglerne inden for transportsektoren i Europa. Det har vi behov for - og det kræver klare regler. Det mener vi, at vores sektorspecifikke model, som klart skelner mellem national og international transport, kan bidrage til.


Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har indhentet et mandat til håndtering af transportsektoren i forhandlingerne om det overordnede udstationeringsdirektiv på Europaudvalgsmødet fredag 13. oktober. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst