Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

166 skoleelever blev introduceret til maritime uddannelses- og karrieremuligheder

Tirsdag 3. oktober 2017 kl: 12:06
Af: Redaktionen

Torsdag i sidste uge blev den årlige event - Workforce of the Future - afholdt i Hirtshals. Workforce of the Future har til formål at introducere og lære fremtidens arbejdskraft om de maritime uddannelses- og karrieremuligheder. Arrangementet i Hirtshals var det første af fire arrangementer. De efterfølgende arrangementer vil blive afholdt i Frederikshavn, Skagen og i Hanstholm

I Hirtshals deltog i alt 166 elever fra 8. klasse på Løkken skole, Tårs skole og Hirtshals skole samt elever fra Hjørring Produktionsskole. 


For at forberede eleverne til dagen havde styregruppen bag arrangementet i Hirtshals bestående af repræsentanter fra Det maritime brancheudviklingscenter MARCOD, Hjørring Kommune, Hjørring Erhvervscenter, UU-Hjørring, Dansk Metal, EUC Nord og Hirtshals Havn forud for arrangementet besøgt eleverne i klasselokalerne og givet indlæg på forældremøder på skolerne. Dermed var eleverne forberedte og klar til at lære om de maritime uddannelses- og karrieremuligheder.


I Hirtshals var eleverne på besøg på en række virksomheder:
  • Blue Water Shipping
  • Brdr. Schlie´s Fiskeeksport a/s
  • Cosmos Trawl
  • Fjord Line
  • Hirtshals El-motorservice
  • Hirtshals Havn
  • Hirtshals Yard
  • Kølemadsen
  • MarineShaft
  • Nordsøen Forskerpark
  • Nordsøen Ocenarium
  • Rederiet Isafold
  • Tor-mo Trawl
  • Vestkajens Maskinværksted

Virksomhedsbesøgene foregik om formiddagen, hvor grupper på 10-13 elever cyklede ud på besøg hos de enkelte virksomheder. Om eftermiddagens lagde Nordsøen Ocenarium lokaler til et "uddannelsesløb", hvor eleverne fik en anden indgangsvinkel til de maritime karrieremuligheder. Her skulle eleverne på 12 poster i fællesskab løse forskellige opgaver, der alle relaterede til forskellige erhvervsuddannelser. 


- Vi har igen haft en fantastisk dag med engagerede elever og lærere og er blevet bekræftet i, at grundig og god forberedelse af både elever, lærere og forældre giver gode resultater. Målet er nået, hvis vi kan få eleverne til at reflektere over, hvad de har oplevet, hørt og set i løbet af dagen. Denne viden får vi inden længe, når vi aflægger eleverne et afsluttende besøg i klasserne og evaluerer dagen med dem. Indenfor en kort årrække ser vi forhåbentligt nogle af eleverne i jobs hos de mange lokale deltagende virksomheder uden hvem vi ikke kan lave et arrangement som Workforce of the Future, siger Anette H. Sørensen, der er maritim lærlingekoordinator ved MARCOD, og som deltog i arrangementet for fjerde gang.


Linn Indrestand, udviklingskoordinator ved Hirtshals Havn og del af styregruppen bag arrangementet i Hirtshals siger, at eleverne viste stor interesse for at lære om de maritime uddannelses- og karrieremuligheder. 


- Flere af eleverne sagde, at Workforce of the Future og introduktionen til de maritime uddannelses- og karrieremuligheder har givet dem viden om maritime muligheder som de ikke kendte til inden. Nogen sagde endda, at deres planer om at blive murer og bankmand nu er sat i bero til fordel for den maritime karrierevej, siger hun.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst