Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

DSB-mand blev overfaldet på banegården i Aarhus

Torsdag 17. august 2017 kl: 12:22
Af: Redaktionen

Politiet i Aarhus anholdt onsdag aften klokken 21.49 en 46-årig mand og sigtetde for vold mod en person i offentlig tjeneste. Den 46-årige mand var gået amok på en DSB-medarbejder på banegården i Aarhus

Den 46-årige mand havde taget toget fra Fredericia til endestationen i Aarhus. Da toget trillede ind på banegården, lå manden og sov, og en togfører fra DSB vækkede ham, så han kunne komme af. Men den 46-årige ville sove videre, og han blev rasende over, at togføreren insisterede på, at han skulle stå af.


På vej ud af toget overfaldt den tydeligt påvirkede mand togføreren. Han slog togføreren på armen og i ribbenene og spyttede ham i ansigtet, mens han råbte og skreg ad ham. Personalet ringede til politiet, og manden gik mod rulletrapperne. Men pludseligt vendte han om, løb tilbage og sparkede flere gange efter togføreren.


Nogle vagter fra banegården kom ilende til, og det lykkedes dem at holde fast i manden, indtil politiet kort efter kom. Betjentene fik lagt den voldsomme mand i håndjern og til sidst faldt han så meget til ro, at de kunne visitere ham. Det viste sig, at den 46-årige var i besiddelse af to gasdrevne hardball-pistoler, og at han i rygsækken havde en lille økse. Han blev derfor ud over voldsepisoden også sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.


Den 45-årige togfører slap fra overfaldet uden skader.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rejsende i Nordjylland kan tage cykel gratis med i busser og tog
- DSB solgte flere pendlerkort i første kvartal
- Kong Frederik X indvier Hovedstadens nye Metrostationer
- Analyse af vigespor på Svendborgbanen sender idéen ud på et sidespor
- Busproducent skal levere 354 busser til Rom
- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst