Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
EU'S TRANSPORTMINISTRE:

Uddannelse for lastbil- og buschauffører skal fokusere mere på sikkerhed

Fredag 9. juni 2017 kl: 12:08
Af: Redaktionen

EU ønsker at gøre erhvervschauffører mere bevidste om de sikkerheds- og miljømæssige aspekter af deres kørsel. Med henblik på at nå dette mål har EU’s Ministerråd på området vedtaget en generel indstilling til et forslag om ajourføring af reglerne for uddannelse og kvalifikationer for lastbil- og buschauffører. De forbedrede regler skal lægge større vægt på sikkerhed og miljø under uddannelsen og skal forbedre anerkendelsen af uddannelse gennemført i et andet EU-land

Det maltesiske formandskab peger på, at de ajourførte regler om uddannelse vil gøre Europas veje mere sikre. Bedre anerkendelse af chaufførernes kvalifikationer bør medføre større arbejdskraftmobilitet, hvilket er godt nyt for det indre marked, væksten og konkurrenceevnen.


For at forbedre trafiksikkerheden øger forslaget fokus på at lære chaufførerne at tænke forud i trafikken og tage højde for eventuelle risici. Det betyder, at man som chauffør kører hensigtsmæssigt under forskellige vej-, trafik- og vejrforhold og være opmærksom på farlige situationer, som eksempelvis bløde trafikanter som fodgængere og cyklister kan havne i.


Uddannelsen bør desuden lægge vægt på brændstoføkonomisk kørsel. For eksempel kan chaufførerne undervises i at forudse trafikstrømmen, vælge en jævn kørestil og kontrollere dæktrykket på deres køretøjer.


Ud over deres grundlæggende uddannelse skal chauffører gennemgå 35 timers sammenhængende uddannelse hvert femte år for at vedligeholde og ajourføre deres kompetencer. Dermed vil en forbedret uddannelse have en langt større virkning end blot at forberede nye chauffører på deres erhverv.


Udkastet til reglerne fastsætter også, at uddannede erhvervschauffører bør have den harmoniserede EU-kode 95 i deres kørekort eller, hvis det ikke er muligt, i et særskilt chaufføruddannelsesbevis. Koden viser, at chaufføren opfylder de relevante krav. Alle EU-lande skal derefter anerkende hans eller hendes kvalifikationer. Ifølge EU-Kommissionens skøn kan hen imod 46.700 chauffører i 2016 have oplevet problemer med at få anerkendt uddannelse gennemført i et andet EU-land.


Teknisk set er direktivudkastet en ændring af det eksisterende direktiv om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for erhvervschauffører med kørekort i kategori C eller D. Det indfører også relaterede ændringer til direktivet om kørekort, især med hensyn til præciseringer af aldersgrænserne.


Den generelle indstilling er Ministerrådets forhandlingsposition over for EU-Parlamentet. Begge institutioner skal nå til enighed om den endelige tekst.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand er daffet hjem til Herfølge med fire-akslet asfalttiptrailer
- Fejedreng blev lastvognsmekaniker - og vinder af pris
- Fribredden over Lillebælt bliver reduceret et par uger i maj
- Vognmand tog to-akslet trækker med sig til Møn
- Tiderne skifter - maskiner i Limfjordshavn skifter til el
- Nyt samarbejde skal hjælpe flere tunge el-køretøjer ud på vejene
- Landets veje lægger asfalt til mange køer
- En tredie færge over Øresund sejler mod en elektrisk fremtid
- Seksuel chikane, vold og diskrimination er en del af hverdagen
- Transportfirma fra maj 2022 er endt som et konkursbo
- Vognmand har for første gang selv fået en ny lastbil
- Tre-akslede gardintrailer har optrin i begge side

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst