Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tekniske talenter skal konkurrere på færgen

Fredag 9. juni 2017 kl: 11:35
Af: Redaktionen

Rederiet Færgen vil i samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner inspirere tekniske talenter ved at kåre fremtidens maritime håndværker

Tekniske talenter skal konkurrere på færgen
BornholmerFærgen Povl Anker lægger mandag 12. juni imidlertidigt dæk til uddannelsesprojektet Fremtidens Maritime Håndværker. (Foto: Færgen)
Ophugning af skibe kan både være skadeligt for miljøet og farligt for de mennesker, der udfører arbejdet. Derfor har Danmark netop tiltrådt en global konvention, som skal sikre forsvarlig ophugning. I den forbindelse har en række danske virksomheder inden for den maritime industri sat gang i en konkurrence blandt fremtidens kloge tekniske hoveder om alternativ brug af materialer i forbindelse med netop skibsophugninger.
 

- Emnet er vigtigt, fordi vi ved, at skibsophugninger risikerer at skabe store miljømæssige påvirkninger, ligesom selve arbejdet kan være farligt. Kan branchen få gode ideer til genanvendelse af materialer eller til alternativ anvendelse af udtjente skibe, vinder både miljøet, uddannelsesinstitutionerne og branchen som sådan, siger Hans Henrik Simonsen, driftschef i rederiet Færgen.


- Som ansvarligt rederi er det selvfølgelig et scenario, vi meget gerne støtter op om, siger han videre.


Konkurrencen tager udgangspunkt i den maritime industris samarbejdsprojekt - Fremtidens Maritime Håndværker - og lyder derfor samme navn. Omdrejningspunktet bliver en såkaldt innovationscamp, hvor 40 udvalgte elever fra en række tekniske uddannelsesinstitutioner i Danmark skal udvikle gode ideer. Campen finder sted fra mandag 12. juni til fredag 16. juni 2017 og lægger fra land på BornholmerFærgen Povl Anker, mens den resterende del af forløbet foregår i Pedersker på Bornholm. Kåringen af fremtidens maritime håndværker sker på Postbåden Peter i forbindelse med Folkemødet på Bornholm. 
 
 
For de deltagende uddannelsesinstitutioner rækker innovationscampens formål ud over gode ideer og miljømæssige tiltag. 


- Den maritime branches mangeårige vækst har skabt en generel mangel på faglært arbejdskraft. Samtidig har de tekniske uddannelsesinstitutioner brug for flere praktikpladser. Vi ved, at 40 procent af de ansatte i Det Blå Danmark er erhvervsuddannede, men alligevel er der i den maritime industri tradition for at få sine lærlinge fra de maritime uddannelser. Det paradoks og de barrierer håber vi på at kunne bryde ned med dette initiativ, siger Torben Jørgensen, der er projektleder fra TEC (Technical Education Copenhagen).

 
Innovation Camp 2017 og kåringen af fremtidens maritime håndværker er sat i søen af uddannelsesinstitutionerne TEC, NEXT Uddannelse København, SOPU, Mercantec og EUC Syd samt rederiet Færgen. Ligeledes er projektet støttet af Lauritzen Fonden.


Om rederiet Færgen:
  • Færgen er Danmarks største ø-rederi og sejler til henholdsvis Bornholm, Samsø, Fanø, Als, Langeland og Lolland via i alt syv forskellige ruter
  • Færgen står desuden bag bookingportalen Dansk Ø-ferie, der samler alle de bedste oplevelser på de danske øer ét sted og gør det muligt at booke både transport, ophold og oplevelser hjemmefra. Det sker blandt andet via såkaldte ø-hop, hvor ophold på flere øer kan kombineres og finde sted under én og samme rejse
  • I august næste år overgår færgebetjeningen af Bornholm til rederiet Molslinjen
 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst