Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Erhvervsministeren har modtaget anbefalinger fra Vækstteamet for Det Blå Danmark

Fredag 21. april 2017 kl: 12:45
Af: Redaktionen

VLAK-Regeringen modtog fredag Vækstteamet for Det Blå Danmarks anbefalinger til, hvordan Danmark kan fastholde sin maritime styrkeposition i årene frem mod 2025. Vækstteamet for Det Blå Danmark med formand, Jesper Lok, der er tidligere direktør i DSB, i spidsen overrakte vækstteamets anbefalinger til VLAK-Regeringen


Det Blå Danmark, der er Danmarks største eksporterhverv med 25 procent af ekporten, spiller en vigtig rolle for dansk beskæftigelse. Erhvervet befinder sig dog i hård konkurrence på verdensmarkedet. Vækstteamets anbefalinger, der både er målrettet enkeltudfordringer og foreslår afsættelse af testområder til nye blå forretningsområder, berører også mere generelle rammevilkår, som for eksempel håndhævelse af globale regler og digital offentlig service.


- På vegne af regeringen vil jeg gerne sige stort tak til vækstteamet for de gode og konkrete anbefalinger. Det er nogle gode bud på, hvad der skal til for at styrke væksten og beskæftigelsen i Det Blå Danmark, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).


Formand for vækstteamet, Jesper Lok, er meget tilfreds med at have overleveret anbefalingerne til regeringen.


- Danmark er en af verdens førende maritime nationer, og med aktiviteter i hele verden er den maritime sektor med til at sikre vækst og beskæftigelse i hele landet. Det er vækstteamets vision, at Danmark skal være et globalt maritimt kraftcenter, siger Jesper Lok, der ud over sin erfaring med DSB også har erfaring fra det maritime område.


- Skal vi fastholde vores førerposition, er det en forudsætning, at vi fastholder og løbende tilpasser rammevilkårene for de maritime erhverv. Men Det Blå Danmark skal også være omstillingsparat og på forkant med den digitale og teknologiske udvikling, som vil skabe forandringer, også i den globale maritime sektor, siger Jesper Lok.


VLAK-Regeringen vil gå i gang med at udarbejde en ny vækstplan for Det Blå Danmark, som skal være med til at styrke den maritime sektors internationale konkurrenceevne.


- Med vækstteamets anbefalinger i hånden, har regeringen nu et godt udgangspunkt for at udarbejde en ny vækstplan for Det Blå Danmark - en plan, som skal bidrage til at fastholde og udvikle de maritime erhvervs internationale konkurrenceevne. Det er vigtigt for væksten og beskæftigelsen i Danmark, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.


Vækstteamet for Det Blå Danmark, der blev nedsat af den daværende V-Regering i maj sidste år, fik til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan Det Blå Danmark kan forbedre Det Blå Danmarks internationale konkurrenceevne frem mod 2025. Vækstteamet har i sit arbejde konsulteret og modtaget input fra en lang række interessenter på det maritime område.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- En container med rom indeholdt også andre stærke sager
- Formandskabet fortsætter uændret
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst