Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk og belgisk havn underskriver samarbejdsaftale

Onsdag 29. marts 2017 kl: 09:50
Af: Redaktionen

I forbindelse med det belgiske kongepars officielle besøg i Danmark 28. - 30. marts, har Zeebrugge Havn og Hirtshals Havn underskrevet en samarbejdsaftale, der skal styrke relationerne mellem de to havne. Samtidig skal aftalen danne grundlag for at udvikle de fælles forretningsmuligheder

Tirsdag 16. februar sidste år åbnede rederiet CLdN en direkte rute mellem Zeebrugge og Hirtshals. Ruten har et år efter vist sin berettigelse, og de forretningsmuligheder som ruten åbner mulighed for, bliver stadig mere synlige i transportsektoren. CLdN's rute mellem Zeebrugge og Hirtshals tilbyder industrien i Skandinavien og i det vestlige Europa en transportløsning, der skaber en grundlæggende nytænkning. Resultatet er en konkurrencedygtig og effektiv shortsea transport, der aflaster det europæiske vejnet og begrænser klimabelastningen.


Ruten mellem Zeebrugge og Hirtshals giver Zeebrugge Havn et omdrejningspunkt i Skandinavien, hvormed havnen styrker sit shortsea netværk i Europa. Tilsvarende er Hirtshals Havn med den direkte rute, koblet på det globale netværk af oversøiske ruter, der anløber havnen i Zeebrugge, som er en af Europas hovedhavne. CLdN's rute har dermed potentiale som feederrute, der på effektiv vis forbinder Norge, Sverige og Nordjylland med havnen i Zeebrugge, og dermed hele det globale rutenet. Yderligere har Hirtshals Havn via havnen i Zeebrugge forbindelse til England.


- Underskrivelsen af samarbejdsaftalen er en væsentlig udvikling i det forretningsmæssige samarbejde som vi har med Hirtshals Havn. Ved at styrke båndene mellem vores havne, kan vi forøge godsstrømmen mellem havnene og dermed øge trafikmængden, sagde administrerende direktør for Zeehaven van Brugge, Joachim Coens efter at have underskevet aftalen med Hirtshals Havn.


Hirtshals Havns bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen sagde i forlængelse af Joachim Coens udtalelse, at det strategiske samarbejde, vil kunne styrke mulighederne for effektive forretningsmæssige samarbejder, hvor vi ser potentialer, som tager afsæt i både den direkte søtransportforbindelse og den åbning der nu ligger lige for i samarbejdet mellem erhvervsklyngerne i Zeebrugge og Hirtshals. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst