Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Genbrugsvirksomhed udvider sin produktion i Kalundborg

Fredag 3. februar 2017 kl: 10:48
Share  


Af: Redaktionen

Avista Oil Danmark A/S, der genraffinerer brugt smøreolie og laver det om til baseolie, som kan bruges til ny smøreolieproduktion, oplever en god efterspørgsel efter virksomhedens produkter. Derfor skal virksomhedens produktion på Kalundborg Havn udvides

Avista Oil Danmark A/S har i den forbindelse lejet et ekstra areal på Kalundborg Havn. Det nye areal er på 4.005 kvadratmeter og ligger på Sydhavnsvej, så Avista nu i alt er oppe på at leje cirka 20.000 kvadratmeter på havnen.


- Vi skal have bygget en ny hal på det nye areal, som skal bruges til almindelig opbevaring og til smøreolielager. Inde i hallen bygger vi nye laboratoriefaciliteter på 200 kvadratmeter. Det gør vi i forbindelse med, at vi i løbet af året skal have udvidet produktionen på det eksisterende areal. Når vi har gjort det, så har vi brugt al den plads, vi har på det eksisterende areal, så vi tænkte, at det var det rigtige tidspunkt at udvide, siger Leon Sloth Skovbo, der er administrerende direktør hos Avista Oil Danmark A/S.


Produktionen bliver i løbet af året udvidet fra 55.000 til 75.000 ton årligt, hvilket skyldes, at der er god efterspørgsel på det miljørigtige olieprodukt.- Der er et kæmpestort verdensmarked for baseolien, hvis vi forstår at producere til den rigtige pris, siger Leon Sloth Skovbo. 


- Og det er så det, Avista Oil Danmark A/S gør i Kalundborg, siger han.


Om Avista Oil Danmark A/S:
Avista Oil Danmark A/S' raffinaderis historie startede på Kalundborg Havn i 1992. Mustad International Group så en idé i at lave spildolie om til baseolie og investerede penge i anlægget på Kalundborg Havn. At sikre råvarer til anlægget var allerede dengang essentielt og i løbet af 90'erne blev det tidligere DOAK oil og Østjysk Olie Depot en del af Dansk Olie Genbrug, som firmaet hed frem til okt. 2013. 

Interesserede kan se mere om Avista Oil Danmark A/S på selskabets web-side - avista-oil.dk.







Klik venligst

© Copyright 2017 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- LED-lys kan skære 53.000 ton af CO2-udledning
- EU-Kommissionen melder ud om ophugning af skibe i EU
- Kolding afprøver nyt og miljøvenligt koncept for varelevering
- Kinesisk bus-producent bygger el-busser i Californien - til LA
- EU-Kommissionen vil samlet afsætte 2,7 milliarder euro til 152 projekter
- Skibsfarten er sejlet tættere på en klimaaftale
- Rederiorganisation vil hjælpe konventionen om ballastvand på vej
- Den elektriske varebil kører på sprit
- Rammerne for skibsfartens klimastrategi er lagt
- AdBlue-fusk kommer til at blive en dyr fornøjelse
- Håndhævelse af globale svovlkrav skal fastlægges
- Tidsplanen for ballastvandskonventionen er lagt fast

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst