Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Godstransporten med færgerne steg med 8.000 enheder

Fredag 3. februar 2017 kl: 10:40
Af: Redaktionen

Hirtshals Havn kan for 2016 melde om et stigende aktivitetsniveau samt om nye tiltag og ruter, der ventes at få fuld effekt i de kommende år. I 2016 håndterede havnen på Vendsyssels nordvestlige hjørne godt 1,8 millioner ton gods

Havnens vigtigste område er transporterne med færgerne til Norge, Færøerne og Island. Her blev der sidste år håndteret knap 8.000 enheder mere end i 2015, så antallet af trailere og lastbiler kom op på lige under 170.000.


Hirtshals Havn kunne efter et par år med tendens til stagnation sidste år se en fremgang i landingen af fisk, hvor værdien af landingerne udgjorde 628 millioner kroner mod 445 millioner kroner i 2015. Værdien af de samlede landinger er dermed steget med 41 procent, som kan tilskrives forøgede kvoter, større efterspørgsel og endelig MSC-certificeringen af Skagerrak-rødspætten. MSC-certificeringen betyder større efterspørgsel fra danske og udenlandske fødevarekæder, og dermed en højere prissætning.


- Det er ottende år i træk, at vi oplever vækst på flere af havnens centrale forretningsområder, og med udgangspunkt i den vækst, der er realiseret over de seneste år og vores vækstinitiativer, har vi klare forventninger til en yderligere positiv udvikling inden for både godstransport og fiskeri, siger Anker Laden-Andersen, der er bestyrelsesformand i Hirtshals Havn.


- Jeg vil ikke tage glæderne på forskud, men perspektiverne for fremtiden er tydelige, når vi har haft vækst i aktiviteterne, selv om 2016 kan betegnes som et mellemår, inden vi i 2017 og 2018 kan forvente at se effekten af de initiativer og investeringer, vi har sat i søen i 2015 og 2016, siger han videre.


Havnen forventer gang i kombiterminalen
Blandt de aktiviteter, som Hirtshals Havn forventer vil bidrage yderligere til den positive udvikling på havnen, er etablering af godsbanetrafik på kombiterminalen, der stod færdig i 2015 - og så hidtil kun har været i brug i begrænset omfang. Både jernbaneoperatører og transportsektoren har ifølge Hirtshals Havn vist en væsentlig interesse for at begynde med godsbanetrafik til og fra Hirtshals. Men det er ind til nu ikke blevet til konkrete aftaler mellem parterne. Ifølge Hirtshals Havn er det imidlertid forventningen, at det vil ske i løbet af 2017, så kombitrafikken kan komme på skinner.


Passagerer- og personbiltrafikken har i 2016 vist en stagnation og holder niveauet på henholdsvis 2,4 millioner personer og 735.000 biler. Stagnationen skyldes til dels, at færgerederierne i dele af højsæsonen nærmede sig en fuld kapacitetsudnyttelse. Færgerederierne tager imidlertid løbende initiativer, der kan udvikle kundegrundlaget og give en fremtidig vækst i trafikken.


De positive forventninger til fremtiden på Hirtshals Havn bliver understreget af den landudvidelse, som havnen etablerer i 2015 - 2017. Af landudvidelsens 250.000 kvadratmeter anvendes 60.000 kvadratmeter, til nyt opmarchareal og check-in faciliteter til NordsøTerminalen. De resterende 190.000 kvadratmeter er udlagt som erhvervsarealer - til både eksisterende virksomheder, der går med planer om at udvide, og til nye kunder, der kan se potentialet og mulighederne i en placering på Hirtshals Havn.


Hirtshals Havn har i 2016 foretaget en forbedring af trailerstatistikkerne, hvormed statistikkerne fra og med 2016 vil være mere retvisende, og dermed er udtryk for det faktisk overførte antal enheder. I henhold til de gamle statistikker udgjorde trafikken 170.000 enheder i 2016, mens antallet af enheder efter den nye statistik kun var på 140.000 enheder. Fra og med 2017 vil havnen alene arbejde med de nye forbedrede statistikker.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst