Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Erhvervsmisteren vil have særligt øje for DIS-udvidelse

Fredag 13. januar 2017 kl: 13:05
Af: Redaktionen

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil sikre Det Blå Danmark i den globale konkurrence. Derfor vil han være særligt opmærksom på VLAK-Regeringens vækstteams syn på en udvidelse af DIS-ordningen. Den udmelding glæder Danmarks Rederiforening

Erhvervsministeren fastslår i et interview med shippingwatch.dk i denne uge, at han er klar til at trække i arbejdstøjet, når vækstteamet i de kommende måneder præsenterer deres anbefalinger. 


- Det er præcis den linje, som vi vil forfølge med den kommende vækstplan – og her er det klart, at jeg vil interessere mig særligt for vækstteamets syn på en eventuel udvidelse af DIS-ordningen. Det, regner jeg med, vil komme op i forbindelse med vækstteamets anbefalinger, og så vil vi i regeringen tage stilling til, hvordan vi fylder kød på vores høje ambitioner for dansk søfart, siger Brian Mikkelsen til ShippingWatch.


Udmeldingen fra erhvervsministeren glæder administrerende direktør i Danmarks Rederiforening Anne H. Steffensen, der understreger, at DIS-ordningens udvidelse er afgørende for den del af danske søfart.


- Det er dejligt, at vores erhvervsminister har så klare ambitioner for søfarten, for det er præcis den slags meldinger, som er centrale for erhvervet i en svær tid. Vi har allerede et maritimt vækstteam i gang, som skal levere en buket af mulige tiltag til at opfylde regeringens ambitioner. Her er jeg særlig glad for, at Brian Mikkelsen nævner en DIS-udvidelse til hele offshore området. Inden for denne sektor er der et betydeligt potentiale for dansk søfart, som ellers vil forsvinde, siger Anne H. Steffensen.


Brian Mikkelsen er opmærksom på problematikken indenfor offshore og har derfor allerede inden vækstteamets anbefalinger taget hul på arbejdet for at sikre bedre vilkår for det Blå Danmark. I sidste uge sendte ministeren et brev til EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager, hvori han understregede vigtigheden i en udvidelse af DIS-ordningen, hvis den danske handelsflåde fortsat skal kunne vokse.


- Regeringen har derfor fokus på at sikre konkurrencedygtige rammevilkår for de maritime erhverv. I det regi er det afgørende, at vi bliver ved med at trække på vores styrkepositioner og lange historie som en søfartsnation med international anseelse og indflydelse, siger Brian Mikkelsen til ShippingWatch.


Den nuværende ordning har sendt danske rederier med offshore-aktiviteter på udkig efter andre løsninger. Her er det særligt nabolande i EU, der er attraktive for offshorevirksomhederne.


- Vi har spurgt vores offshore-rederier, hvilke konkurrenter, de især holder øje med, og det er faktisk ikke fjerne farvande, som er udfordringen. Tværtimod, så kigger man Nordsøen rundt til nabolande som Holland, UK, Norge og Tyskland. Det er desværre præcis de lande, som har markant bedre skattevilkår for hele deres offshoresektor. Her halter Danmark gevaldigt efter, og derfor er det nødvendigt med en udvidelse af sømandsskatten til disse fartøjer. Så ministeren er på rette spor, hvilket bestemt er glædeligt, siger Anne H. Steffensen.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- En container med rom indeholdt også andre stærke sager
- Formandskabet fortsætter uændret
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst